Mand stukket ihjel under brutalt knivdrama i Fjerritslev – to mænd og kvinde sigtet

Getting your Trinity Audio player ready...

Vi ved, hvem I er, og hvis I ikke her og nu melder jer frivilligt, vil vi senere i dag offentliggøre fotos af jer.

 

Sådan lød opfordringen søndag formiddag fra Nordjyllands Politi til en 24-årig kvinde og en 45-årig mand.

 

De blev hurtigt fundet og sigtet i forbindelse med et knivstikkeri natten til søndag, hvor en 29-årig mand i Fjerritslev blev dræbt.

 

Politiet modtog anmeldelsen ved fem-tiden tidligt søndag morgen og dirigerede straks patruljer til stedet.

 

To mænd er allerede anholdt i sagen

To mænd blev tidligt søndag morgen anholdt af politiet.

 

Den ene – 2n 35-årig mand – er sigtet i sagen, mens den andens rolle skal afklares, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tre sigtet i sagen

Søndag eftermiddag blev den 35-årige fremstillet i dommervagten i Aalbor sammen med den 45-årige mand og den 24-årige kvinde.

 

Dørene blev lukket, men EkstraBladet var til stede.

 

Der er umiddelbart intet motiv. Der kan muligvis være tale om et internt opgør blandt personer, som kender hinanden i forvejen, lyder det fra politiet.

 

Alle tre nægtede sig skyldige.

 

Det er den 45-årige mand der er drabssigtet, skriver EkstraBladet.

 

Drabet har været voldsomt. Ud over de mange knivstik kan der også være brugt et baseball bat, der er konfiskeret (EB)

 

Det var blodspor på fortovet i Vestergade i Fjerritslev, skriver EkstraBladet.

 

Ingen relation til verserende bandekonflikt

Politiet har i øjeblikket ingen præcise oplysninger om motivet til drabet, men vicepolitiinspektør Niels Kronborg oplyser dog, at drabet ingen relation har til en verserende bandekonflikt i området.

 

”Vores opgave består i øjeblikket i, at vi efterforsker alle spor: på og omkring gerningsstedet, indhente og gennemse videoovervågning, afhøre en række personer og meget mere,” lyder det fra Niels Kronborg.

 

Han opfordrer vidner og andre med informationer af betydning for sagen til at henvende sig på 114.

 

Også hvis man eksempelvis man har videoovervågning eller lignende.

Opdateret mandag klokken 7.30…

Del på Facebook