Indlæg fra læserne: Skal Danmark virkelig hæfte for andres gæld i EU?

Getting your Trinity Audio player ready...

Skal vi virkelig hæfte for andres gæld?

Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens

Regeringen og dens støttepartier er tilsyneladende klar til at sige “ja tak” til fælles EU-gæld – selvfølgelig for at “øge konkurrenceevnen”. Det lyder næsten som en dårlig sketch: Danmark, et land med en sund økonomi, skal nu hjælpe sydeuropæiske lande, der har levet over evne i årtier. Skal vi mon også lige sende en check med en venlig hilsen?

 

Hvis man virkelig vil styrke konkurrenceevnen, kunne man starte med at skære ned på bureaukratiet i stedet for at spille Robin Hood. Europa er ikke blevet mindre konkurrencedygtigt på grund af for lidt gæld, men på grund af for mange regler og for få reformer.

 

Danmark bør stå fast. Vi har knoklet for at holde økonomien sund – vi behøver ikke overtage gælden fra lande, der har undgået at gøre det samme.

Del på Facebook