|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det står skralt til med at få udvist udenlandske kriminelle.
Kun omkring halvdelen af de udlændinge, der bliver dømt for kriminalitet, ender med at blive udvist.
Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Selve besvarelsen er udarbejdet af Rigspolitiet og dækker perioden 2014 og frem til den 10. juni i år.
Næsten 15.000 er udvist – men endnu flere er sluppet
I løbet af disse ti år er i alt 29.740 udlændinge blevet dømt for kriminalitet i Danmark, men kun 14.612 af dem er blevet udvist.
Dertil kommer, at 4.231 udlændingen oven i deres fængselsstraf enten er blevet idømt en advarsel om udvisning eller har fået en betinget udvisningsdom.
Siden januar i år og til og med den 10. juni er i alt 1.512 udlændinge blevet dømt for kriminalitet.
Af dem har 565 fået en udvisningsdom medens 236 har fået enten en advarsel om udvisning eller en betinget udvisningsdom.
De resterende 722 dømte er sluppet med skrækken og kan efter endt afsoning forsat blive i Danmark og hæve kontanthjælp, eller hvad de nu levede af, inden de blev dømt.
Advarsler om udvisning og betinget udvisning
Der er stor forskel på at få en advarsel om udvisning og en betinget udvisningsdom.
I princippet burde en betinget udvisningsdom medføre, at den dømte bliver udvist, hvis vedkommende efter endt afsoning fortsætter sin kriminelle løbebane.
Men sådan fungerer virkeligheden dog ikke altid.
Her i avisen har vi således tidligere skrevet om, hvordan omkring 150 udenlandske kriminelle har fået op til flere betingede udvisningsdomme, uden at det har fået konsekvenser.
Desværre har Rigspolitiet i sit svar til Mikkel Bjørns ikke adskilt antallet af betingede udvisningsdomme og antallet af advarsler om udvisning.
I modsætning til en betinget udvisningsdom indikerer en advarsel, at vedkommende kan fortsætte med sin kriminalitet, uden at det får konsekvenser i form af udvisning.
Af udlændingelovens § 26 stk. 2, fremgår det således, at en kriminel udlænding skal tildeles en advarsel om udvisning, hvis udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold gør, at vedkommende ikke umiddelbart kan udvises.
I og med, at det vel er begrænset, hvor megen kriminalitet ældre og svagelige mennesker kan begå, består denne gruppe formentlig af kriminelle, der vil risikere liv og lemmer, hvis de bliver sendt retur til deres hjemland.
Og skulle de endelig alligevel få en udvisningsdom, får de lov til at blive i Danmark på såkaldt tålt hold med indkvartering på Kærshovedgaard.
Er bundet af internationale konventioner
Rigspolitichefen indskærpede i oktober 2019 over for landets anklagemyndigheder, at der så vidt muligt skal nedlægge påstand om udvisning, når den tiltalte er udlænding.
”Alle sager, hvor en udlænding sigtes for et strafbart forhold, der efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 22- 24 kan føre til udvisning, skal efterforskes og sagsbehandles med det udgangspunkt, at der skal nedlægges påstand om (ubetinget) udvisning,” hedder det blandt andet i instruksen.
Det betyder, at udlændinge, der har lovligt ophold her i landet, under visse forudsætninger kan udvises, hvis de idømmes en ubetinget fængselsstraf på ét år eller derover.
Problemet er imidlertid, at konventioner og især Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg spænder ben for udvisning og kræver, at der skal tages hensyn til den dømtes ret til familieliv og tilknytning til Danmark.
Her i avisen skrev vi således i forrige uge om, hvordan Højesteret sås sent som den 21. juni i år med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens praksis forhindrede udvisning af den 18-årige iraker Abdullah Edris Najem Maroof, der havde smadret en mands kranie med en golfkølle.
”Hans tilknytning til Danmark var særdeles stærk, mens hans tilknytning til Irak var svag,” lød begrundelsen fra Højesteret med henvisning til domstolen i Strassburg.
Irakeren var tidligere idømt udvisning ved både Københavns Byret og i Østre Landsret.
Folketinget kan løse problemet, men vil ikke
Tilbage står, at så længe, det er en udenlandsk domstol, der skal lægge linjen for udvisning i Danmark af kriminelle udlændinge, nytter det ikke meget, at politi og anklagemyndighed har en anden opfattelse.
Det er så op til Folketinget at afgøre, om det skal fortsætte på den måde, eller om Danmark skal ud af diverse konventioner og dermed selv bestemme sin udlændingepolitik
Men det vil Folketingets flertal ikke bortset fra Dansk Folkeparti, der står alene med sit krav om, at Danmark skal ud af de konventioner, der binder landet på hænder og fødder.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/461/svar/2059580/2888271.pdf
file:///C:/Users/Bruger/Downloads/C20190986509%20(1).pdf
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1022
