Krigen i Ukraine eskalerer – nu bliver den konfliktsky tyske kansler Scholz trukket direkte ind i konfrontation med Putin

Arkivfoto fra Ukraine
Getting your Trinity Audio player ready...

Tysklands forbundskansler Olaf Scholz har længe forsøgt at undgå, at hans land for alvor bliver involveret i kamphandlingerne i Ukraine.

 

Men nu bliver forsigtigpeteren Scholz brat og brutalt trukket ind i krigens centrum. I en  konfrontation med Vladimir Putin, som Tyskland ellers længe har forsøgt at fastholde en tålelig relation til.

 

Ja, går man lidt tilbage i tiden, var forholdet mellem Tyskland og Putins Rusland ligefrem ret imødekommende.

 

Men det er slut nu. Det skyldes ikke så meget Olaf Scholz, men først og fremmest Vladimir Putins krigeriske ambitioner.

 

De har ført til voldsomme russiske angreb på storbyen Kharkiv i det nordlige Ukraine. På det seneste er byen dagligt blevet beskudt af russiske styrker lige på den anden side af grænsen i Belgorod-regionen. Sidste weekend blev et byggemarked ramt og 17 mennesker dræbt. Og natten til fredag lev et beboelsesområde ramt af flere missiler og fem mennesker dræbt. En voldsom  provokation mod ukrainerne.

 

Ukraine er trængt. De har svært ved at slå igen.

 

Men nu ser det ud til, at Ukraine får langt bedre muligheder for at slå igen – med en ny og afgørende støtte fra Tyskland og USA.

 

Hidtil har Ukraine ikke haft lov til at anvende tyske eller amerikanske våben mod mål inde i Rusland.

 

Men Rusland har selv åbnet ballet med deres aggressive angreb på Kharkiv. Russiske soldater har dagligt beskudt ukrainske styrker fra stillinger fra Belgorod-regionen lige bag den russiske grænse.

 

Grønt lys fra USA og Tyskland

Nu har ukrainerne fået grønt lys fra USA og Tyskland til at bruge våben fra USA og Tyskland til at skyde tilbage ind over den russiske grænse.

 

Allerede torsdag kom samme melding fra den franske præsident Macron, da han tirsdag besøgte Scholtz i Tyskland. Storbritannien har sagt det samme.

 

Og på et møde for de nordiske statsministre fredag lød der samme toner. Dog var statsminister Mette Frederiksen afventende i sit svar til journalister, fordi det handlede om, hvordan ukrainerne må bruge de F-16 kampfly, der er på vej fra Danmark.

 

Spørgsmålet om flystøtte har sin helt særlige plads i debatten om, hvordan ukrainerne må bruge vestlige våben mod mål i Rusland.

 

Fredag kom det første store gennembrud, da det forlød, at den amerikanske præsident, Joe Biden, har givet Ukraine delvis tilladelse til at bruge amerikansk-donerede våben mod mål på russisk territorium.

 

Det skrev flere amerikanske medier fredag, herunder The New York Times og Wall Street Journal.

 

Hidtil har våbendonationer fra USA været betinget af, at våbnene ikke må bruges mod mål i Rusland, men nu har Biden – ifølge amerikanske embedsmænd – godkendt, at våbnene kan bruges specifikt til mål i nærheden af Kharkiv-regionen.

 

Og senere fredag fulgte det ellers så konfliktsky Tyskland trop.

 

Det væbnede vestlige svar på de russiske angreb trak lidt ud, fordi den amerikanske præsident, Joe Biden, først skulle give sin velsignelse – og fordi den tyske kansler Scholz og den tyske forsvarsminister Pistorius skulle konferere, inden det gik løs.

 

Men torsdag aftes kom så meddelelsen om, at der var grønt lys fra USA til at ukrainerne kan angribe de russiske tropper med vestlige våben ind i Rusland. Forudsætningen var, at det skete tæt på grænsen ved Kharkiv.

 

Fredag fulgte Olaf Scholz så trop og lagde sig i forlængelse af Joe Bidens fortolkning af retten til at give et svar på Ruslands aggression. Et sådant militært svar skulle leveres tæt på grænsen til Rusland.

 

Scholz masede mildt sagt ikke på med sit svar på den russiske aggression. Tyskland gør sig store anstrengelser for at understrege, at man følger folkeretten til punkt og prikke, og at det tyske militære svar er nøje aftalt med partnerne i USA, Frankrig og Storbritannien.

 

Tyskland har nøje aftalt med sine allierede, hvilket område der kan beskydes med de tyske våben. Det drejer sig om en ret smal stribe land ved grænsen til Rusland. Men man står parat med ganske tunge våben.

 

Det involverer tilsyneladende  en såkaldt panserhaubits 2000, der har en rækkevidde på 40 km, og  et såkaldt Himars-raketbatteri med en rækkevidde på 70 km.

 

Der er tale om en nøje kalibreret reaktion fra vestlig side. Man sender en klar advarsel til Rusland, der angiver, at tungere skyts om nødvendigt kan blive bragt i anvendelse. Men man giver de russiske tropper en mulighed for at stikke piben ind.

 

Der er tale om noget af et gennembrud for Ukraine i krigen mod Rusland.

 

Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, kalder det på TV2 et dramatisk skifte i USA’s politik, hvis udmeldingen fra de amerikanske embedsmænd holder stik.

 

“USA har tidligere fuldstændig afvist, at det kunne komme på tale, og nu har man så åbnet for det alligevel. Man har ikke givet fuldstændig los, og der er stadig nogle begrænsninger på, hvilke våben Ukraine må bruge, og hvor langt ind i Rusland, at de må bruges. Men det er en dramatisk udvikling,” siger militæranalytikeren til TV 2.

 

Usikker fremtid

Det er næppe sandsynligt, at denne konflikt eskalerer her og nu. Men det russiske angreb mod Kharkiv er en uhørt provokation. Og det varsler, at Putin er parat til at bruge aggressive og provokerende midler for at vise muskler og skræmme de vestlige lande.

 

Men dette er foreløbig en forpostfægtning – en bevidst provokation fra Putin. Den kan blandt andet tjene til at teste, hvor langt de vestlige lande er parate til at gå – og i hvilket omfang de er i stand til at blive enige om en fælles linje over for Rusland.

 

Putin satser klart på, at han kan presse og udfordre de vestlige lande og fremprovokere en splittelse i deres rækker, som han så kan udnytte. Og han drømmer store, magtberuste drømme.

 

Det er vigtigt, at Vesten giver klare og kontante svar på Putins provokationer, og at man ikke forfalder til illusioner om Kreml-herskerens intentioner.

 

Putin ruster sig til europæisk og global magtkamp, som han er parat til at føre med alle midler.

 

De vestlige lande skal levere klare og kontante fælles svar, som ikke giver Putin farlige illusioner om, at han kan splitte og manipulere dem.

 

Både Tyskland og Frankrig har tidligere leveret eksempler på, at man er faldet for fristelsen til at ‘arrangere sig’ med Putin.

 

Nu er der brug for at vise styrke og klarhed over for Kreml-herskeren. Det må ikke mindst ske med et klart og utvetydigt forsvar for Ukraine. Heldigvis tyder meget på, at de europæiske lande i stigende grad bevæger sig  den retning.

 

Et forsvar for Kharkiv er et vigtigt bidrag til at give Putins hæmningsløse magtambitioner et passende modsvar.

 

Den tid må være fuldstændig forbi, hvor Putin kan drømme om at spille vestlige lande ud mod hinanden.

 

Nu er det opgørets tid over for et russisk system med særdeles aggressive hensigter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…