Indlæg fra læserne: Hummelgaard udsætter altid handling til engang i fremtiden # Demokrati under opløsning # EU i forstørrelsesglas

Getting your Trinity Audio player ready...

DET ER FANTASTISK, SOM JUSTITSMINISTER PETER HUMMELGAARD ALTID UDSÆTTER HANDLING TIL ENGANG I FREMTIDEN.

Af Morten Dreyer

Vi så det forleden med dokumentarserien Den Sorte Svane. Nu skulle der handles var mantraet. Og han lovede, at efter sommerferien ville han indkalde partierne til drøftelse af stramninger.

 

Han har siden sin første dag som minister vidst, at Den Sorte Svane’s afsløringer eksisterede. Intet nyt, andet end at almuen blev informeret. Hvorfor har han ikke fra dag 1 sat gang i retssagerne ?

 

Aktive bandemedlemmer på førtidspension: Hvorfor ikke straks samkøre data. Bandemedlemmer og Førtidspension. Så start ophævelse af pensionen, og tag sagsbehandleren med, som godkendte pensionen.

 

Lige nu vil han over tid hæve straffen for jødehad, atter efter sommerferien. Der findes i dag love som kan bruges. Brug dem dog. Og derpå kan man fremover godt skærpe vilkårene.

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti


 

Demokratiet under opløsning

Af Visti Christensen

Winston Churchill udtalte, at demokrati ikke er en fejlfri styreform, men den bedste, vi har. Sande ord. Dengang. I nutiden er nye kræfter på spil, der afslører demokratiets svagheder og vaklen. Det betyder ikke, at det skal afskaffes, men at der skal nye, aktive fæstningsværker til, for at det kan stå for presset.

 

Grundloven
Selv Grundloven er ikke længere nok til at holde orden i tingene. Og en af grundene er, at demokrati og lovgivning ikke længere éntydigt hviler på De ti Bud og på den jødisk-kristne kulturåbenbaring. I takt med befolkningens sekularisering, vakler meget i samfundsindretning og den indre sammenhængskraft.  Eksperter prøver at berolige os med, at Vesten ikke er i forfald, men de ser åbenbart ikke selv tegnene.

 

Tråden ovenfra
Johannes Jørgensen skrev i sin novelle med denne titel om edderkoppen, der en morgen firede sig ned i en tjørnehæk, hvor den spandt sig et net, der dannede grundlag for en tilværelse. Med tiden udvidedes det, så der kunne fanges mere bytte. Men under arbejdet stødte den på en tråd, den ikke længere kendte meningen med. Så den bed tråden over, hvorefter alt brasede sammen. Trådens basale nytte var glemt.

 

Farer indefra
Vi tager ikke længere ting så nøje. Går den, så går den. Og der snydes overalt. Fra høj og lav, direktør og arbejdsmand, for ikke at tale om brodne kar i landets lovgivende forsamling. Ingen nævnt, og ingen glemt. ”Hvor ingen hegner, kun torne gro!” som det hedder i sangen. Og hvorfor dog ikke bruge alle de muligheder, der findes i et tillidsbaseret samfund?

 

Farer udefra
Men opløsningstendenserne skyldes også pres udefra. Fra folk med en anden kultur og indstilling til liv og død, vold og magt, selvtægt og løgn, snyderi og tyveri. Som ses i et hidtil ukendt omfang. Og når vi i Midsommer-bålsangen synger, at vi elsker vort land, og at udenvælts fjender vil finde os vel beredt til forsvar med sværdet i hånd, er udtrykket fra vikingeblodstiden. Nu angribes vi underfundigt snigende.

 

Nye menneskerettigheder
Højesteret har netop omstødt en fra by- og landsret anket udvisningsdom mod en muslimsk voldsmand, der havde gjort en jævnaldrende ung dansker invalid, som bad om at få sit frastjålne løbehjul tilbage. Et par års fængselsstraf blev stadfæstet, men de såkaldte nye Menneskerettigheder må selv Højesteret bøje sig for, selvom de beskytter selv hårdkogte forbryder med ret til et familieliv, uagtet hvor udansk det er.

 

Kriminel politiker
Ved Hillerød Ret blev venstrepolitikeren Dragan Popovic idømt 2 års ubetinget fængsel for hvidvask af penge, af særlig grov karakter. Men dommen er anket, så nu vender politikeren frit og frejdig tilbage til sit byrådsjob, uden at en eneste lov, regel eller djævel kan forhindre ham deri. Noget er galt i Danmark. Alene det at anke ’principielle sager’ er blevet en ny dyr sport, som forsvarsadvokater lever fedt af.

 

Hedenskab vinder frem
I den amerikanske delstat Louisiana er det lovpligtigt at have “De Ti Bud” hængende på væggen i alle klasselokaler på folkeskolerne. Det sker, efter at guvernør Jeff Landry underskrev en lov, der tvinger skolerne til det. “Hvis man vil vise respekt for retsstatsprincippet, bør man starte ved den oprindelige kilde til lovgivning, nemlig Moses og De Ti Bud”, udtaler han. Men borgerrettighedsorganisationen ACLU sagsøger ham, da de mener det strider mod forfatningsafsnittet om adskillelse af kirke og stat.

——————————————————————————————————

EU i forstørrelsesglas

Af Visti Christensen

EU-parlamentsvalget er overstået, og de 15 nyvalgte danskere har fundet deres plads mellem de 720 fornemme stole i Glastemplet. Men hvad kan den enorme forsamling så reelt udrette og gøre godt for, da meningerne fortsat er forskellige, og kun ligner et 4-doblet forvokset dansk Folketing?

EU-parlamentet
Den enevældige EU-kommission vil gerne have os til at kalde EU-Parlamentet for Europa-Parlamentet. Det lyder stærkere, men ikke alle lande i Europa er jo endnu medlemmer. Men bortset fra det, er EU-forsamlingen reelt kun en forstørret forsamling af de samlede nationale parlamenter. På godt og ondt.
Folketinget har 179 pladser, fordelt på 11 partier (plus det løse), med hver deres syn på landets styrelse. Ganges tallet med 4, får man et billede at EU-parlamentets 720 pladser. Altså er meningerne opdelt på samme vis i EU-Parlamentet, hvor de 15 danskere yderligere har fordelt sig i forskellige grupper.

Stærke sammen
Danske EU-fortalere har over en kam brugt flere modstridende argumenter. Og vi, der har levet længe nok, kan tydeligt se, at man manglede reelle argumenter. Tvetunget tale er det, på den ene side at sige, at vi er et lille land, der ikke kan stå alene, samtidig med, at EU har brug for en stærk, dansk stemme. Argumenter er selvsagt anderledes i fredstid end i tider med krig, eller farer herfor. I ’Koldkrigsæraen’ opstod en humoristisk anekdote om elefanten og musen, der sammen spadserede hen over en træbro, og hvor musen så siger til elefanten: ”Sikke vi to kan gungre!”

Frygtens tyranni
Ingen tvivl om, at krigen mellem Rusland og Ukraine er blevet brugt som et argument for mere EU. Også selvom man i forbindelsen jo altid klogt har husket at nævne Nato. Alligevel er det, som om EU har fået ekstra megen goodwill pga. ydre fjender, og nu kan ’smugle’ endnu flere diktater ind i dansk lovgivning. Frihedselskende mennesker støtter op om hjælp til Ukraine. Også den militære. Men dette bør ikke være årsag til, at teoretisk frygt tager overhånd, og at vi accepterer suverænitetsafgivelse til EU på alskens unødvendige områder.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…