Getting your Trinity Audio player ready...
|
Svar til Svend Lindhardt på indlæg 1. august 2024:I dag ligner Enhedslisten til forveksling De Radikale
af Lars Nikolaisen
At Enhedslisten og De Radikale skulle ligne hinanden er det mest forkerte jeg har hørt i hele 2024. Svend Lindhardt må læse de to partiers principprogrammer der ligger frit på nettet.
Enhedslisten har slet ikke forladt sine kommunistiske drømme. Principprogrammet er på 14 sider – som næsten kun er en forherligelse af kommunismen. Men ind imellem parolerne står de afgørende linier lidt spredt:
- Den private ejendomsret afskaffes, dvs stjæles fra ejerne, som er os alle.
- Produktionsmidler i landbrug og industri nationaliseres ligeledes
- Al jord nationaliseres
- Bankerne nationaliseres
Når der samtidig laves en planøkonomi der er topstyret har vi et DDR og SOVJET i Danmark.
Svend Lindhardt tror åbenbart at Enhedslistens blanke overflade med den pæne Dragsted og de smarte unge kvinder (Pernille Skipper osv) er virkeligheden, men bag denne fernis bliver takten slået af en gammel-kommunistisk hovedbestyrelse.
De Radikale er jo slet ikke samme sted, og kommer det aldrig. De vil meget gerne nedlægge Danmark som selvstændig nation og afleverer al suverænitet til EU. Og samtidig få fyldt godt op med indvandrere fra den 3. verden. Og helst ikke stemme for forsvarsbevillinger fordi partiets fædre for 120 år siden var pacifister.