Getting your Trinity Audio player ready...
|
DANSKE STATSBORGERE SKAL SMIDES PÅ GADEN
Af Lone Eriksen
Nu foreslår det københavnske advokatfirma “Kontra Advokaterne” i P1 Nyhederne, at udenlandske tilrejsende skal have ret til pladser på landets herberger, forsorgshjem og natcaféer. Det drejer sig blandt andet om personer fra Rumænien og Bulgarien, hvoraf mange må formodes at leve af tiggeri.
Det lyder jo medmenneskeligt og humanitært, men hvad betyder advokaternes forslag egentlig, efter nærmere eftertanke? Danske udsatte og hjemløse mænd og kvinder risikerer at tilbringe nætterne udenfor, hvis Kontra Advokaterne får deres vilje.
På deres hjemmeside fremstiller Kontra Advokaterne sig selv som arbejdende på et grundlag af dybtfølt samfundsarrangement, men det gælder åbenbart ikke for udsatte danskere i eget land!
Det er trist, at Danmark skal bruges som “varmestue” for sydøsteuropæiske tilrejsende, med den konsekvens, at danske statsborgere om natten vil komme til at mangle tag over hovedet, fordi der selvfølgelig er begrænsede pladser på københavnske herberger og forsorgshjem.
Regeringsrokaden
Så fik vi den meget omtalte regeringsrokade med oprettelse af nye ministerier. Det bliver det største antal ministerier, som lille Danmark nogensinde har haft: Politikernes største ambition er helt åbenlyst at skaffe lukrative, højt betalte jobs til VENNERNE.Det er i den henseende ikke noget problem at finansiere ( for skatteydernes penge) ministerbiler, chauffører m.v.. Det er straks en anden sag, når der skal ekstrabevilling til voksenbleer eller lignende på plejehjemmene.