|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Kirkens feberredningsforsøg
Af Visti Christensen
Nu er intet mere så sikkert som ’Amen i kirken’. For udtrykket rammer slet ikke skiven længere. Reelt set sker der nye ting, som selv ikke det nys genopdagede ord: paradigmeskift, kan dække. Selvom ordet ikke betyder nye målinger af ting og sager, men en helt ny vægt at veje og måle på.
Aktivitetsforandring
En hel Region er klar til at udskifte gudstjenester med fx rockmusik. Københavns stift har længe været i spidsen, med Roskilde Stift lige i hælene. Men nu er også Lolland-Falster Stift med på vognen. Ikke med fællesgudstjenester med islam, men med andet, der ikke har meget med kirke at gøre. Syklubber og andet kan sagtens erstatte. I Viborg Stift mangler 299 medlemmer i menighedsrådene, så biskoppen udsender et ’katastrofebrev’ til provsterne. Folk gider ikke gammeldags kirke og tro mere.
Bortforklaringer
Lidt sent får det bispernes bevågenhed. Landets afkristning begyndte for længe siden. En gudsdyrkelse, med fokus på trosstyrkelse og kristeligt liv, er i skammekrogen. Men til dato har bisper kun drevet til at udtale, at vi mister noget værdifuldt, hvis middelalderkirkerne forfalder. Mursten synes vigtigere end at danskerne ikke længere oplæres i kristentroen og deraf afledt etiske fordring om kristent ansvar.
Præstemangel
For få gider læse til præst. Som for 50 år siden. Dengang vedtoges en teologisk særuddannelse, der rådede bod herpå. Præstestanden tilførtes en god saltvandsindsprøjtning af oprigtigt troende personer, der betragtede jobbet som et kald. I dag er danskerne mest kristne af navn. De fleste har ikke længere kristen tro og etik i rygmarv og bagage. Afkristningen har med rette affødt begrebet kulturkristne.
Søvn og opvågnen
Nu søges præstemanglen afhjulpet med nye indsatsområder. For man jo ikke lade begravelser vente og forsinkes, lyder det. Hvis præster er overbebyrdet, eller at bedemænd ikke kan finde en præst for at få folk i jorden eller k, er det galt. Mig bekendt findes utallige kølerum til afdøde. Men man hidkalder så gamle Emeritusser, udtaler Pernille Vigsø Bagge, fhv. MF’er for SF, nu Præsteforeningsformand.
Arbejdspres
Så nu sammenkaldes Præsteforening, Landsforening af Menighedsråd, bisper, Provster og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Kirkeministeriet. For at drøfte kreative problemløsninger. Noget har været forsøgt. I Ribe og Viborg Stift samledes teologistuderende på ’sommercamp’ med alt betalt. Her skulle de lære om præsters nedslidende hverdag. En provst udtaler, det mentalt er hårdt at møde mange sørgende mennesker, selvom præster holder Efterårsferie og må udskyde begravelser og bisættelser.
Præsteløftet
Alle Emeritusser kender til problemet med overarbejde. Men vi kender også Præsteløftet, der ikke taler om fagforeningspolitik og stress, men om et kald og et job, der skal udføres. Ved nat eller dag, og uden overtidsbetaling. Antallet af præster i Danmark har været stabilt på godt 2.200 de senere mange år, men alligevel håber formanden for Præsteforeningen, at Stormødet i Kirkeministeriet vil kaste penge af sig.
Nye projekter
Nye projekter er ’in’. Man afholder fx flægmandsgudstjenester, hvor almindelige borgere, elektrikere og andre ikke-teologer prædiker. Andre steder forlades liturgi og form, da lægmænd ikke må uddele nadver. Men ellers kan lærere klare konfirmandundervisningen. Det er Ok, når nu Ritt Bjerregaard fik smidt kristendomsundervisningen ud af Folkeskolens formålsparagraf i 1970erne.
Ukristelige projekter
Nu håber vi ikke, at nye ting og tiltag betyder, at Folkekirken ikke længere med rette kan kaldes en kristen kirke, men kun et forsamlingshus, et folkeligt kulturhus, koncertsal eller medborgerhus.
Kirker lokker alt fra elektrikere til pensionister i prædikestolen
