Indlæg fra læserne 11. juni: Det ene gidsel, Noa Argamani, som blev fri i fredags, har en speciel historie # Kampen om magten på Københavns Rådhus

Getting your Trinity Audio player ready...

Det ene gidsel, Noa Argamani, som blev fri i fredags, har en speciel historie

af Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør

 

Hun sad bundet 8 måneder i et privathjem hos en journalist hos tv-stationen Al Jazeera.

 

I månedernes løb oplevede hun, at journalisten med sit pressekort kunne bevæge sig rundt i hele Gaza, og med henvisning til pressefrihed, kunne komme igennem vejafspæringerne.

 

Er det kun tv journalisten Abdallah Aljamal hos Al Jazeera, som er aktiv hos Hamas ? Terrorist med pressekort.

 

Da Hamas angrebet skete sidste oktober, kunne man se, at Al Jazeera folk var til stede fra første øjeblik i terroren. De stod klar med kameraer og tydelige pressekort, da Hamas angreb den tidlige morgen.

___________________________________________

 

Kampen om magten på Københavns Rådhus

af Finn Rudaizky DF, Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

 

EU-valgets stemmetal i København, især i relation til Socialdemokraternes katastrofevalg og SF’s store fremgang, sætter nu yderligere skub i hovedstadens kommunalvalgkamp. Rådhusets politikere, taler måske endnu ikke højt om, men der rumles med konstellationer om hvem der efter kommunalvalget november 2025, skal stå i spidsen for Borgerrepræsentationen og dermed være byens overborgmester fra 1. januar 2026.

 

Så det er rent faktisk et tema, samtidig med, at der spekuleres i om hvem af de nuværende borgmestre, som vælgerne vil af med. Det bliver noget af en politisk gyser, men inden vi er fremme ved valgdagen i november næste år, så tror jeg, at vi har været igennem flere dramaer på det gamle rådhus.

 

Kampen om de mange københavnske venstreorienterede og de traditionelle radikale Venstres vælgere er startet.

 

Udenrigspolitik er blevet en vigtig faktor for partiers profilering. Forleden kunne vi f.eks. opleve, at Enhedslisten, SF, de Radikale og Alternativet netop nu, vil have navngivning på en Palæstinas Plads på Nørrebro, på et sted, hvor det frarådes danske jøder, af sikkerhedsmæssige årsager, at komme.

 

Nøjagtig samme dag, foreslog den socialdemokratiske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, at København ikke længere skulle investere i de firmaer som handler med Vestbredden. To forslag, som begge har appel til bestemte københavnske vælgergrupper, men som samtidig puster til ilden og udvikler endnu mere mini-Gaza i København samt opildner til splid mellem københavnske religiøse minoriteter.

 

Og det sker netop i en tid, hvor der mere end tidligere, rent faktisk er behov for det modsatte af splid og ballade. Men, kampen om stemmerne, borgmesterposter samt ikke mindst overborgmesterposten, gør at man lukker øjnene for de sikkerhedsmæssige og aktuelle forhold i byen, hvor man overalt ser antisemitiske plakater, mærkater samt tilsvarende graffiti, med tekster og dødstrusler mod bestemte grupper af danske borgere.

 

Man kan undre sig over, hvorfor pokker partier prioriterer som de gør. Men, tilsyneladende er hensynet til egne vælgere og politisk magt større end hensynet til at få skabt fredelige og sikre forhold i København.

 

Der er ingen tvivl om, at SF nu kommer i fokus. Mange, ikke kun politikere, vil spørge, hvad vil SF? Jeg tror at SF allerede nu, vil forsøge, at tage forskud på den politiske styrke, som det ser ud til, at de har efter kommunalvalget.

 

Hvis ikke socialdemokraterne får overbevist de københavnske borgere om, at de er det rette parti til at fortsætte en mere end 110 årig tradition om at sidde på overborgmesterposten, så er vi nærmere på en omvæltning af byens styre. Uanset hvad, så er der trængende behov for ansvarlige politikere, som ser det som en hovedopgave, at få skabt fred og fordragelighed mellem forskellige grupper af minoriteter i byen. Det som sker nu, er kimen til det modsatte.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…