Indlæg fra læserne 1. juni: Racismeloven # Groft manipulerende svar # Isam B og Grundloven

Getting your Trinity Audio player ready...

Grundloven er større!

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Grundtvigs forum har bedt Isam B. om at holde Grundlovstale i Gellerup. Isam Bachiri er bl.a. bidragyder til Højskolesangbogen med en sang om Ramadan. Kristeligt Dagblad refererer 31.maj, at han har bedt sine venner på Facebook om indspark til talen. Sognepræst Kristian Ditlev Jensen foreslår, at Isam B. nu endelig har muligheden for at “tage  skarpt afstand fra terrororganisationen Hamas”.  Jeg vil også gerne hjælpe. Som bekendt betyder Allah U- Akbar Allah er større!. Større end  andre guder, alt mennneskeskabt, de vestlige frihedsbegreber , FN , vort folkestyre  kærligheden til dit barn osv. Så jeg foreslår at Isam B. taler  dybtfølt  – og med ærefrygt og gode eksempler – over temaet Grundloven er stor. Jeg ser frem til at høre talen.

————————————————————————————————————

Racismeloven

af Bent Christoffersen

 

Efter Hamas terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, er Israel blevet ramt af endnu en kolossal uretfærdighed, nemlig Hamas’ propaganda, som vinder genklang alle vegne, lige fra FN til Lars Løkke Rasmussen og blandt tåbelige demonstranter.

 

Demonstranterne råber helt ukritisk: From the River to the Sea. Dette kampråb er jo ensbetydende med en udryddelse af Israel og dermed jøderne.

 

Nu er det, at jeg spekulerer på, om dette kampråb og bannerne med samme påskrift mon ikke skulle være i strid med racismeloven?

 

Historikere omtaler demonstranterne som historieløse, hvortil en arrangør svarede, I kan selv være historieløse.

 

Historien har dette svar: Progandaministeren i det tredie rige, Joseph Goebbels, ville være grøn af misundelse, hvis han kunne se, hvad Hamas slipper af sted med, som et resultat af deres løgnagtige propaganda.

 

Havde Hamas været en bevægelse eller et parti i Danmark, ville de selvsamme demonstranter formentlig have demonstreret imod dem, for de støtter nok heller ikke Islamisk Stat pendanten til Hamas.

 

Der er kun et ord for dette jødehad: SKAMMELIGT!

__________________________________________

 

Groft manipulerende svar

af Finn Rudaizky (DF) Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

 

Som måske bekendt, blev Eurovision-finalen fra Malmø, vist i Live-visning i Københavns Kommunes bygning “Huset” i bygningens biograf. På facebook og andre steder, havde arrangørerne i invitationen, tydeligt gjort opmærksom på, at personer med sympati for Israel og som støtter den israelske sang “Hurricanes” are not allowed. Altså man var ikke velkommen. Den diskriminerende “velkomst” skræmte flere væk. Frygt for chikane og overfald, gjorde at det blev til en “ren forsamling” uden Israel-fans. Også selv om “Husets” kodeks siger, at “arrangementer er for alle gæster i alle aldersgrupper”.

 

Kulturborgmester Mia Nyegaard (R) har ikke svaret på mit undrende politikerspørgsmål. Det lod hun sin administrerende direktør om, men det er altid Borgmesteren, som godkender besvarelsen. Man beklager fejlen ledsaget af en hjemmebrygget ikke særlig troværdig konklusion. Man lægger til grund, at “selve arrangementet i “Huset” blev gennemført i sin fulde længde , at alle bidrag blev vist, og at der ikke var diskussioner om boykot el.lign. under fremvisningen”.

 

At det tilsyneladende var så harmonisk, skyldes måske, at man havde skræmt Israel-venlige mennesker væk fra et kommunalt hus og indirekte advaret dem mod at komme.

Jeg noterer mig, at hovedstadens kulturborgmester endnu engang gemmer sig helt væk.

Del på Facebook