Getting your Trinity Audio player ready...
|
Onsdag eftermiddag skete det igen!
Den muslimske terrororganisation Hizbollah blev ramt af et omfattende og lammende angreb.
Det er sket på en måde, der aldrig er set før.
I går var det personsøgere, der eksploderede. I dag var det Hizbollahs walkie talkies, der eksploderede.
Sikkerhedseksperten Jacob Kaarsbo kaldet det “den mest succesrige kontraterroroperation i verdenshistorien nogensinde”. (Berlingske, TV2 News)
Jacob Kaarsbo siger, at der ikke er nogen tvivl om, at angrebene er udført af Israel.
2.800 personsøgere eksploderede i går
I går eksploderede omkring 2.800 personsøgere, som blev brugt af ledende folk i terrororganisationen Hizbollah. 12 blev dræbt og omkring 1000 såret, nogle meget alvorligt.
Det vurderes, at stort set alle dem, der bar en personsøger og derfor blev ramt, var ledere i Hizbollah, eller de havde kommunikationsopgaver i terrororganisationen.
I dag eksploderede så Hizbollahs walkie talkies.
Tusindvis af walkie talkies, der bruges af Hizbollah-krigere, er detoneret over hele Libanon – dræbte mindst tre og sårede hundredvis af mennesker.
Eksplosionerne i de knap 3000 personsøgere skete sandsynligvis på grund af et sprængstof, der var anbragt i personsøgerens batteri.
Hvornår og hvordan det er sket, vides ikke. Det kan være sket på fabrikken. Eller pakken med batterier kan være opsnappet under transporten.
Det vurderes, at angrebene har gjort meget stor skade på Hizbollah.
Man kan bare bruge udelukkelsesmetoden. Den vil vise, at de ikke kun har motivet men også kapaciteten til at udføre disse helt usædvanlige angreb.
Hizbollah er en muslimsk terrororganisation, der har sat sig på en stor del af magten i Libanon, der engang var et hovedsageligt kristent land.
Hizbollahs omfattende milits og tunge våben er finansieret af Iran, og terrororganisationen har det som et afgørende mål at udslette Israel.
Iran finansierer også våben og andet til Hamas, samt til oprørsgrupper i Syrien, Irak og Yemen.
Takket være støtten fra Iran ligger de som en ring af ild rundt om Israel. Hizbollah er den største og mest magtfulde.
Disse muslimske organisationer har alle som formål at udslette Israel.
Videoen er optaget lige efter, at walkie talkies begyndte at eksplodere. Man kan se røgsøjler stige op fra byen
🚨#BREAKING: Israel blew up thousands of personal radios (Walkie-Talkies) which were used by Hezbollah members in Lebanon in a second wave of its intelligence operation which started on Tuesday with the explosions of Hezbollah pager devices. – Axios
— R A W S G L 🌎 B A L (@RawsGlobal) September 18, 2024