Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den svenske toldkontrol ved Øresundsbroens betalingsstation i Malmø tog ingen chancer, da de onsdag aften fandt håndgranater i en bil.
Bomberyddere og politi blev tilkaldt, og bilens fører blev anholdt og sigtet for grove overtrædelser af våbenloven.
Det skriver SVT-Nyheder.
Kom fra Danmark
Ifølge SVT’s oplysninger er der tale om en person, der kom kørende fra Danmark mod Sverige.
Da det svenske toldvæsen standsede bilisten, hvis nationalitet i øjeblikket er ukendt, blev der som nævnt fundet flere håndgranater.
Hvor mange, der er tale om, har SVT ikke kunnet få oplyst, men de svenske myndigheder tager sagen meget alvorligt.
Tilbageholdt for alvorlige våbenforseelser
Hvorvidt der er tale om andet og mere end håndgrater er endnu uklart, da myndighederne er meget tilbageholdende med oplysninger.
”Vi kan bekræfte, at vi har en igangværende sag ved Øresundsbroen,” siger Michaela Linderoth, der er pressesekretær i det svenske toldvæsen, og fortsætter:
”Det hele er på et ekstremt indledende stadie, men jeg kan sige, at én person er blevet anholdt og tilbageholdt for alvorlige våbenforseelser.”
Da begivenheden foregik på land, påvirkede tilstedeværelsen af politi og bomberyddere ikke trafikken på broen onsdag aften.
Kilde til denne artikel
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/skane/misstankt-farligt-foremal-pa-oresundsbron-bombskyddet-pa-plats