Griselyde afslører skjult stress i landbrugets stalde

Foto: Biologisk Institut - Københavns Universitet
Getting your Trinity Audio player ready...

DYRENES BESKYTTELSE

 

I en ny dokumentar har forskere analyseret over 15.000 griselyde fra ni danske og tyske landbrug, og resultaterne er hjerteskærende. Hver tredje lyd fra staldene gav udtryk for stress eller smerte, sammenlignet med grise på store marker, hvor kun otte procent af lydene er stress-relaterede.

 

Forskerne understreger, at selvom der er tale om en stikprøve, tegner det et klart billede: Grise, der har frihed til at udfolde deres naturlige adfærd udendørs, har det bedre. 

 

De grise, der får lov til at rode i jorden og have rigeligt med plads, trives. Men når grise tvinges til at leve indespærret i stalde, øges risikoen for stress og smerte. Også i økologiske stalde, hvor grisene er sikret noget mere plads, udearealer og mere halm.  

 

Landmænd og forskere skal blive klogere på, hvad grisene reagerer på i staldene, og så skal vores politikere på banen. De har magten til at ændre grisens vilkår i staldene og sikre, at alle grise får et liv, hvor de kan trives og udfolde deres naturlige adfærd. Vi har brug for en fødevareproduktion, hvor dyr får mulighed for at være dyr uden at skulle leve i smerte og stress.

 

Det er på tide, at vi sætter kursen mod et mere ansvarligt og bæredygtigt landbrug. Dyrene har brug for plads og frihed, og det er politikernes ansvar at tage de nødvendige skridt. Dyrevelfærd starter hos dem, der har magten til at ændre reglerne.

 

Så lad os råbe det højt: Grise fortjener langt bedre forhold i staldene.

 

Link til dokumentar her.

Del på Facebook