Folkekirkens overlevelseskamp

For en pensioneret folkekirkepræst kan det være vemodigt at iagttage, hvordan man fra administrativt hold griber til det mindste halmstrå for at få sat turbo på moderniserende forandringer i Folkekirken.

Ny kirkeminister i spidsen

Landets nye kirkeminister, Morten Dahlin, der for nylig er blevet folkekirken venlig stemt, efter at han før i tiden plæderede for adskillelse mellem kirke og stat, fører an i bestræbelserne. ”Menighedsråd er en vigtig del af kristen kulturarv”, udtalte han, da 1600 råd indkaldte til en informationsoffensiv, der skulle gøre folk klogere på menighedsrådsarbejde og gerne tiltrække nye folk til en frivillig tjans deri.

Overflødige regler
Ministeren mener, der er for mange bøvlede regler, og at orienteringsmøder måtte kunne gøre arbejdet attraktivt. Han talte i Enghave kirke, landets folkerigeste sogn. 50 mødte op, ud af 8.000 beboere, hvor kun 4.000 er medlemmer. Formanden kaldte Menighedsrådsvalg en demokratisk festdag, Dahlin sagde, han oplevede velvilje omkring frivillighed, men at foreningsliv ofte var sovset ind i regelbureaukrati.

Nye ildsjæle
Dette mente Kirkeministeren var medvirkende til, at det var svært at rekruttere nye ildsjæle. Men man drøftede på mødet ikke den kendsgerning, at mange danskere i nutiden ganske enkelt har vendt kirken og kristen tro ryggen, og at det er den reelle årsag til kirkens manglende opbakning. I stedet talte man om nye aktiviteter, der var igangsat. En kærestesorggruppe, koncerter, debatter, digtoplæsning og fællesspisning. Aktiviteter, der ses overalt i landet, hvor tro, bøn, ro og refleksion ikke tiltrækker nok. 

Grøn folkekirke
Et forsøg på at få folk i kirke gøres ved at sætte fokus på såkaldt ’grøn omstilling’. ”Kirken er ikke en ø i samfundet, men en del af det, og vi skal vi bidrage til at nå klimamålene,” siger biskop Peter Birch i Helsingør, formand for Kirkens Grønne Omstilling. ”Vi vælger at kortlægge kirkens klimatiske synder. På kirkens mange jorde kan placeres solfangeranlæg, så vi får indhentet et efterslæb på 5500 tons CO2. Og det vil ikke skade, om LED-pærer pryder juletræerne,” forkynder han.

Økonomien
Statsrevisorernes beretning nr. 20/2023 om virksomheder udenfor statsregnskabet har sønderlemmende kritik af de økonomiske forhold i Folkekirken. Det er selvfølgelig trist, men værre er det dog, at det er selve kirkens grundlæggende hovedopgave, der er et endnu større problem. 

Kønsreligion
Der har altid været spøjse præster til. Og ofte har de fået lov at fortsætte i årevis med at udbrede deres sære syn på mangt og meget, førend biskoppen fandt det betimeligt at afskedige dem. Som regel ville man først prøve at tale dem til fornuft, inden kontant handling. Senest så vi en præst indbyde udklædte folk fra ’pride-bevægelsen’ til at læse og optræde forklædt som det modsatte køn. For børn i Guds Hus, hvor man ellers forsager løgnens fader, djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Andre nye tiltag
Men spørgsmålet er, om nye tiltag kan begrænse kirkens affolkning. En provst har besluttet at etablere en ølbar, hvor gudelige ord og psykologisk eksistenssamtale, skal forsøge at fange et større publikum. ”Der må ’åbnes op’ for ’en bredere forståelse’ af menneskelivet”, udtaler hun. ”Hvis man kun er i kirke til dåb, bryllup og begravelse, ændres Højmessens ’publikum’ ikke fra at være modne folk over 50 år, med interesse for kunst og klassisk musik, og værende fra familier, der ’har kristendommen med sig’.

Kirkefremmede
Og så skal der også ændres på, at kirkefremmede (Gudstjeneste-uvant publikum) medbringer børn i kirke. Børn er kun stille, når de er i centrum, og hvis deltagelsen kun skyldes, at man skal ’overvære’ vennepars kongebørn blive døbt efter læsning, prædiken og altergang, forstyrres nemt andagten. Børn tilhører Guds Rige, og bør ikke tvinges med. Slet ikke til altergang. Tilgivelsens måltid er for syndige voksne, der indrømmer skyld, og som ikke gemmer sig bag børn.