|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske nedgang.
Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.
Whatever it takes – yderligere 800 mia. Euro!
I rapporten ”The future of European competitiveness” kræver Draghi et kontantløft på 800 mia. euro for at dæmme op for Europas tilbagegang: “Uden handling bliver vi nødt til enten at kompromittere vores velfærd, vores miljø eller vores frihed,” sagde Draghi.
Europa skal investere dobbelt så meget, som det gjorde efter Anden Verdenskrig, tillade flere teknologi- og teleselskaber at fusionere og iværksætte drastiske foranstaltninger på forsvarsområdet, sagde Mario Draghi.
Europa er nødt til at investere yderligere 800 milliarder euro om året for at trække sig ud af et hængedyng med lav produktivitet og svag vækst, der betyder at Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina i den internationale hakkeorden. Han kaldte det en “eksistentiel udfordring”.
Politiske muligheder for at realisere forslagene?
Mange af Draghis anbefalinger vil kræve opbakning fra alle blokkens 27 regeringer – noget der kan vise sig noget nær umuligt i en situation, hvor Tyskland har en økonomi i knæ, og Frankrig er tynget af en enorm offentlig gæld, et nyt parlament, og splittelse mellem modsatrettede ekstremer.
Mario Draghi, der havde hovedansvaret for at forhindre eurozonens kollaps efter den græske gældskrise i 2011, sagde, at der ikke var nogen anden mulighed end at presse dramatiske reformer igennem: “Vi bør opgive illusionen om, at vi kun ved at vælge laveste fællesnævner og overspringshandlinger kan bevare konsensus,” sagde Draghi. “Vi er nået til det punkt, hvor vi uden handling bliver nødt til enten at ofre vores velfærd, vores miljø eller vores frihed.”
Stigningen på 800 mia. euro i investeringerne ville være “uden fortilfælde”, sagde han. “Hvis Europa ikke kan blive mere produktivt, vil det koste. Vi vil ikke være i stand til at blive førende inden for nye teknologier, at være et fyrtårn for klimaansvar og forblive en uafhængig aktør på verdensscenen. Vi vil ikke være i stand til at finansiere vores sociale model. Vi bliver nødt til at slå af på vores fordringer og nedtone nogle – om ikke alle – vores ambitioner!”
Konkurrenceregler
Rapporten argumenterer for ændringer i konkurrencereglerne, der kan betyde, at nogle teknologi- og forsvarsaftaler lettere kan få EU-godkendelse. Telekommunikation bør stå over for lempeligere regulering og hjælpes til at skalere op ved at definere markedet som EU-dækkende, sagde han.
I vurderingen af mulige fusioner bør der også tage hensyn til “innovationsdelen af en fusion” og økonomisk sikkerhed, sagde Draghi.
Kritik af Margrethe Vestager
Det ville være det modsatte af Margrethe Vestagers og EU-Kommissionens beslutning i 2019 om at blokere for fusionen mellem Siemens og Alstom, tyske og franske virksomheder, der ville have skabt en europæisk og global markedsleder indenfor avancerede tog.
“Kineserne kan sandsynligvis allerede eksportere højhastigheds-tog til Europa,” sagde Draghi som eksempel på hvor langt og hurtigt Europa sakker agterud.
Fælles lånoptagelse?
Mario Draghi presser på for at få EU til at udstede ny fælles gæld for at finansiere sine industrielle og forsvarsmæssige behov.
Det er noget flere regeringer er imod. Tyskland har allerede givet udtryk for modstand.
Mario Draghi er selvfølgelig fuldstændig klar over at emnet er “meget følsomt”.
Budgetreform
Men der synes at være stigende enighed om behovet for at reformere EU’s budget på 1,9 billioner euro og omdirigere midler fra Europas fattigere regioner til industri-, digitaliserings- og innovationspolitikker.
Klimapolitik
Rapporten indeholder mange sektorspecifikke henstillinger. Draghi bemærker, at Europas mål om at reducere sine drivhusgasemissioner til nul i midten af århundredet giver blokken mulighed for at bygge og eksportere rene teknologier rundt om i verden.
Kunstig intelligens
Og han ser kunstig intelligens som en mulighed for Europa “til at rette op på sine mangler inden for innovation og produktivitet og genoprette sit produktionspotentiale.” Han opfordrede til, at kunstig intelligens integreres “i vores eksisterende industrier, så de kan forblive i front.”
Energi
Kernen i Europas økonomiske problemer er ifølge Draghi-rapporten at energiomkostningerne for industrien, som i øjeblikket betaler 158 procent mere for elektricitet end i USA og 345 procent mere for naturgas.
Råvarer
EU vil ikke være i stand til at sikre nok kobber, lithium og andre råstoffer, hvis det ikke efterligner Kinas kraftfulde vertikale integration mellem minedrift og skibsfart, antydede Draghi i sine anbefalinger om at finde de metaller, der er nødvendige for den digitale omstilling og energiomstillingen: “Europa har brug for en koordineret strategi, der dækker hele værdikæden, fra råmaterialer til slutprodukter.”
Medico
Europas medicinalsektor taber terræn til USA takket være lave investeringer og ujævne regler, sagde Draghi. Den amerikanske private sektor bruger 0,45 procent af BNP på farmaceutisk forskning sammenlignet med 0,11 procent i EU. USA er også meget hurtigere til at få nye lægemidler godkendt med en median godkendelsestid på 334 dage sammenlignet med 430 dage i Europa.
Forskning
Draghi ser erfaringer fra forskningscentre som Californien – han siger, at EU bør fokusere finansieringen på at udvikle et begrænset antal “innovationsknudepunkter i verdensklasse” med fokus på avancerede terapier baseret på gener, celler eller vævsteknologi.
