|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Som forventet er endnu en udenlandsk kriminel ved byretten sluppet med en advarsel om udvisning (betinget udvisning). Men hans forbrydelser er også kun gået ud over samfundets svageste, mens han har ”bidraget” til fælleskassen.
Kassetænkning
Regeringen og kommunerne roser sig af, at stort set alle, der kommer til landet, meget hurtigt kommer i arbejde.
Vi mangler sosu’er inden for sektoren ”varme hænder”. Derfor sender man migranter til plejehjem, hvor de skal arbejde som sosu-hjælper (uuddannede sosu-assistenter), for her er der udelukkende omsorgskrævende mennesker, der aldrig brokker sig. De gamle, de syge, de demente, de handicappede og de svage.
Der synes at være en ligegyldighed overfor, hvad man udsætter vores svageste borgere for. Ofte taler udlændingene enten ikke et ord dansk eller kun meget nødtørftigt, samtidig med at de bliver sat til et arbejde, de ikke har den fjerneste anelse om, hvad indebærer, eller har den mindste interesse for.
Kender kommunen en migrants moralske habitus? Vil der blandt dem være personer, der vil gøre vores svage borgere fortræd? Eller kan man stole på, at de på trods af manglende kendskab til omsorgspleje og manglende danskkundskaber vil gøre deres bedste for borgerne?
Bortforklaringer og ansvarsfraskrivelser
Det har desværre vist sig gang på gang, at en kommune ikke forinden ansættelsen af personale på et plejehjem undersøger, om der kan være tale om en anløben person. Har vedkommende en ren straffeattest eller er tidligere blevet fyret på grund af krænkende adfærd?
Manglen på de varme hænder undskylder ikke, at en kommune efter at have ansat en kriminel, som derefter fyres, blot flytter personen til et andet plejecenter. Så kan udnyttelsen af svage borgere fortsætte et andet sted.
Der er ikke tale om, at der ikke er kommunikation mellem kommunerne. Det har vist sig, at det ofte er den samme kommune, der først fyrer og dernæst ansætter vedkommende på en anden arbejdsplads i kommunen. Der sidder altså folk i kommunerne, der ikke tager det særligt højtideligt, om en kriminel slippes løs på samfundets svageste.
Kommunerne undskylder sig med, at der ikke er ikke noget landsdækkende register over, hvem der er fyret og hvorfor. Og at migranterne ikke altid er ærlige, men har udøvet vold, forfalsket straffeattester og løjet om tidligere ansættelser.
Det er dog en besynderlig undskyldning. Der findes vel heller ikke landsdækkende registre over andre fag, kontorassistenter, butiksansatte, håndværkere m.v.
”Det er desværre meget svært at undgå”, siger sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF) til TV 2, at medarbejdere, vi eksempelvis har bortvist på et plejehjem, ikke bare går over på den anden side af gaden og bliver ansat der”.
På den private arbejdsmarked kræves et CV. Hvorfor gør kommunerne ikke ligeså? Hvorfor undersøges ”huller” i CV’et ikke? Hvorfor foretager kommunen ikke en opringning til en tidligere arbejdsplads til sikring af, at vedkommende er velegnet til jobbet?
Vi må nok erkende, at hvis bare kommunerne kan få folk i arbejde, uanset hvem af vores svage borgere, det måtte gå ud over, så er der tale om kassetænkning. Det vigtigste er, at en ansat ”bidrager” – dette højt besungne ord – til fælleskassen.
Fordelen for kommunen er, at den slipper for at betale bistandshjælp og kan samtidig rose sig, hvor fantastisk man er til at få folk i arbejde. Ulempen er, at vores svageste medborgere betaler prisen.
Uden pårørende og hjælp fra disse (f.eks. med videoovervågning), ville intet være kommet for dagens lys.
Misrøgt af omsorgskrævende borgere synes at finde sted i mange kommuner i landet. Den sidste kendte sag er en iransk statsborger i Aarhus Kommune.
Den iranske sosu-hjælper
Iraneren Dean Virgin (tidligere Ali Harsi) er en person, der aldrig skulle have været ansat på et plejehjem. Han blev første gang ansat af Århus Kommune i 2020 som omsorgsgiver for kommunens svageste borgere og blev i 2023 anholdt for krænkelse af plejehjemsbeboere.
Han har været ansat på tre forskellige plejehjem i Aarhus Kommune på trods af tidligere politianmeldelser for vold. Se nyhedsliste fra Østjyllands Politi.
I 2020 var han ansat på Demenscentrum og i 2021 på Plejehjemmet Thorsgården, hvor han begge steder udøvede vold mod dels en beboer, dels en kollega. I 2022 blev han ansat på Plejehjemmet Jasminvej, hvor han udsatte en 64-årig dement kvinde for blufærdighedskrænkelser, seksuelle overgreb og forsøg på voldtægt. Man må sige, at kommunen har været yderst tålmodig på plejehjemsbeboernes vegne.
I DKA kan man læse, at forvaltningschef Heidi Have i Aarhus Kommune forklarer, at Dean Virgin alias Ali Harsi har kunnet blive ansat gentagne gange, fordi han ikke har været ærlig:
”Vi tager referencer og indhenter straffeattest, når vi ansætter, men det kræver jo, at ansøgeren korrekt opgiver, hvor vedkommende har arbejdet” og fortsætter:
”Den primære grund til, at det er gået galt i dette tilfælde, er, at vi ikke har kunnet trække de rigtige referencer.”
Man har tilsyneladende heller ikke kunnet foretage en opringning til den tidligere arbejdsplads.
TV2 Østjylland skriver, at man kan dokumentere, at Dean Virgin har arbejdet tolv forskellige steder i Aarhus Kommune dog uden at nævne, hvor ansættelserne har fundet sted.
Det oplyses tillige, at han har flere domme bag sig og problemer med alkohol og sin psyke. Man skulle synes, at disse problemer ville være umulige at skjule på en arbejdsplads.
Dog må han vel været blevet klar over, at hans tid som såkaldt omsorgsgiver var ovre, da han den 1.8.2023 registrerede sig som virksomhedsejer af en tøjforretning.
Byretsdommen
Den 19. juni 2024 blev Dean Virgin idømt 3 års fængsel ved Retten i Aarhus. Anklageren gik også efter en udvisningsdom, men retten valgte kun at give en advarsel om udvisning (betinget udvisning). Dommen er anket til landsretten, da Dean Virgin ønsker at blive frifundet eller få mildnet sin dom.
Man kan håbe på, at anklageren tillige har anket sagen til landsretten med påstand om udvisning. Hvad i alverden skulle være begrundelsen for, at han skal blive blive her i Danmark og være en udgift for skatteborgerne? Og hvad værre er, kunne fortsætte sine overgreb mod landets borgere?
Hvorfor kun en advarsel om udvisning?
Det er vist almindelig kendt, at er en udlænding først kommet ind i landet, er det stort set umuligt at få vedkommende ud igen. Ét er, at den kriminelle ikke vil rejse ud og placeres på et udrejsecenter. Et andet er, at domstolene med deres domme hjælper de kriminelle til at blive i landet.
Glem alt om advarslen om udvisning. Erfaringen viser, at den kan gives igen og igen og igen.
Den voldelige ”omsorgsgiver”
Dean Virgin alias Ali Harsi er en 60-årig mand, der ifølge Reddit kom til Danmark i 1990’erne, altså for mellem 25 og 30 år siden.
Det kan undre, at han ikke har fået dansk statsborgerskab. Det kunne tyde på, at han har indledt sin kriminelle karriere ret tidligt efter sin ankomst.
Kom han som asylansøger og hævder, at han ved udvisning vil blive udsat for alle mulige menneskerettighedsovergreb i sit eget land? Jf. Menneskerettighedskonventionen artikel 3.
Eller blev han gift her i Danmark og fik børn og børnebørn? Og at han derfor har ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionen artikel 8.
Eller skyldes den betingede udvisning, at han har været her så længe, at det vil være synd for ham, hvis han sendes hjem?
Jeg må indrømme, jeg savner en artikel i Menneskerettighedskonventionen, der præciserer, at modtagerlandets borgere har lov til at leve i fred, og hvis nogen fremmed udsætter modtagerlandets borgere for overgreb, skal vedkommende omgående udvises.
Personlige erfaringer med udenlandske sosu-hjælpere
Jeg har selv gennem flere år haft min gang på hospitaler, genoptræningscentre og plejehjem for at besøge en gammel, meget syg veninde (hun døde i 2018), der med årene blev dement.
Og jeg har bestemt ikke været imponeret over personalesammensætningen eller den ”hjælp” de gamle og syge fik.
Efter at jeg forleden var på hospitalsbesøg, fik jeg alletiders idé. Der var så møgbeskidt på stuen, at man ville kunne gro karse i støv og skidt. Jeg fik at vide, at det er, fordi man bruger disse runde robotstøvsugere, som hverken kan komme ind i hjørner eller langs kanter. Og det var tydeligt, at gulvvask var et minde blot.
Så hvorfor ikke ansætte disse uempatiske såkaldte omsorgshjælpere til at gøre rent på hospitaler, plejehjem, omsorgscentre osv.? Det hjælper ganske vist ikke på manglen på omsorgspersoner, men det redder vores svage borgere fra at blive misrøgtet af folk, der aldrig skulle komme i nærheden af de borgere, der er for syge og svage til at sige fra.
