En litauisk mand er i dag anholdt for tyveri af sidespejle i Aarhus – to litauiske mænd anholdt i Sverige

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

I februar blev en lang række østjyske bilejere udsat for tyveri af sidespejle, og nu mener Østjyllands Politi at have fundet frem til to mænd, der var med til tyverierne.

 

En af dem bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

 

Flere hundrede sidespejlet stjålet på en uge

I løbet af en uge blev der stjålet flere hundrede sidespejle primært i Aarhus-området, og Østjyllands Politi gik i gang med en intensiv efterforskning af sagen for at finde frem til gerningsmændene.

 

Der blev sikret spor på flere gerningssteder og indhentet overvågning, og nogle af klippene med gerningsmændene blev offentliggjort.

 

Kom på sporet af tre litauere

Det førte til flere tip, og efterforskerne kom på den måde på sporet af tre litauiske mænd, som de havde mistanke til stod bag tyverierne.

Det lykkedes dog ikke at finde frem til mændene i Danmark, men politiet fandt frem til, at de formentligt var flygtet til Sverige, og der blev derfor udstedt en efterlysning, som politikollegerne i Europa også kunne se.

 

Svensk politi anholdt to litauere

Den 18. april meddelte svensk politi så, at de havde anholdt to af mændene i forbindelse med en tyverisag i Sverige.

 

De to anholdte er en 33-årig mand og en 27-årig mand – begge er litauiske statsborgere.

 

Tyveri af særlig grov beskaffenhed

Den 33-årige skal afsone en fængselsstraf i Sverige og kan derfor ikke i øjeblikket udleveres, men den 27-årige blev fredag udleveret i Kastrup Lufthavn.

 

Her blev han anholdt af betjente fra Østjyllands Politi.

 

Han er foreløbigt sigtet for 16 tyverier af sidespejle begået i februar i Aarhus-området, og han bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag formiddag ved Retten i Aarhus

”Vi har i første omgang valgt 16 tyverier ud, hvor vi mener, at mistankegrundlaget er så stærkt mod de to mænd, at de kan varetægtsfængsles,” siger anklager Casper Petersen fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi og fortsætter:

 

”På grund af den organiserede måde tyverierne er foregået på, så er de sigtet for tyveri af særlig grov beskaffenhed,”

 

Den 33-årige, der skal afsone en straf i Sverige, forventes at blive udleveret til Danmark efter sin afsoning.

 

Tidspunktet for lørdagens grundlovsforhør er endnu ukendt.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2024/tyveri-af-sidespejle/

 

https://denkorteavis.dk/2024/politiet-forbinder-nu-udlaendinge-med-det-omfattende-tyveri-af-sidespejle-i-aarhus-og-omegn-og-efterlys

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…