|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Vestlige lande har doneret våben til Ukraine lige siden Putins Rusland angreb Ukraine for to et halvt år siden.
Men våbnene måtte kun bruges til at bekæmpe den russiske aggression inde i Ukraine.
Ukraine måtte ikke bruge de vestlige våben mod tusserne inde i Rusland.
Men nu er denne historiske grænse krydset.
Danmark og en række andre vestlige lande har nu givet grønt lys for at Ukraine kan bruge vestens donerede våben i kampen mod Putins styrker inde i Rusland.
“Ukraine kan bruge danske donationer imod russiske militære mål i selvforsvar, så længe det er i overensstemmelse med folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Det gælder også de forskellige typer af kampvogne, som Danmark har doneret. Der er ikke en geografisk begrænsning på de danske donationer.” Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten i dag mandag.
Danmark er et af de lande, der går forrest i den forbindelse. Vi stiller vigtige våben til rådighed for et stærkt modangreb på de russiske styrker, der har angrebet ukrainerne. Det gør vi sammen med andre vestlige lande.
Man kan således se pansrede køretøjer fra USA, Tyskland,, Sverige og Canada som deltagere i det ukrainske overraskelsesangreb ind i Rusland side om side med donerede danske våben.
Forudsætningen for denne offensiv er, at ukrainerne bruger disse våben i selvforsvar mod den russiske aggression. Og det er tilfældet. Det er Rusland, der har gennemført et overfald på Ukraine.
Putin er fra snøvsen
Det er tydeligvis kommet bag på russerne, at Ukraine har leveret et så stærkt militært modsvar med hjælp fra sine allierede.
Ukrainerne gik i offensiven og angreb inde i Rusland, hvilket tydeligvis overrumplede det russiske militær.
De ukrainske myndigheder hævder nu at have kontrol med et område på 1.000 kvadratkilometer svarende til størrelsen på Lolland. Om dette tal lige holder, er svært at sige.
Men det står klart, at det ukrainske militær har slået hårdt igen mod de russiske aggressionsstyrker.
Den ukrainske offensiv omtales som det største angreb på russisk territorium siden Anden Verdenskrig.
Man har rettet voldsomme angreb mod russisk infrastruktur såsom broer og oliedepoter. Herunder med anvendelse af danske våben og dansk materiel. En meget kontant solidaritetserklæring med ukrainernes kamp.
Danmark og andre vestlige lande siger nu ja til, at Ukraine må bruge vestlige våben i Rusland
I lang tid har Ukraines støtter – herunder Danmark – gjort meget ud af at insistere på grænserne for, hvilke angreb mod russiske interesser, man ville støtte. Men gradvis har denne holdning veget for det ene store mål:
Russernes aggression skal stoppes med anvendelse af den nødvendige magt. Dette er krig, og Danmark deltager fuldt og helt på Ukraines side. Det er den russiske aggression, der har udløst krigen.
Som modsvar er man berettiget til at foretage angreb mod den russiske aggressor, og de vestlige lande har ret til at støtte Ukraine i dette mål.
Alliancen til støtte for Ukraine har således bevæget sig i væsentligt mere offensiv retning. Nu bakker man op om, at der kan gennemføres angreb ind i Rusland, hvis det er forudsætningen for at bremse russisk aggression.
NATO i spidsen for den nye og mere offensive holdning
Den tidligere NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg stillede sig i spidsen for denne udlægning, der giver et meget mere kontant svar på russisk aggression.
I den forbindelse har man fjernet diverse begrænsninger på, hvad ukrainerne skal have lov at foretage sig i selvforsvar.
Målet er, at fjenden skal drives ud af ukrainsk territorium, og det må man gøre med, “what it takes”.
Signalet er klart: Den russiske aggression må imødegås med fuld styrke, ikke bare af Ukraine, men af hele den alliance af lande, der bakker Ukraine op. Det lægger stort pres på Putin.
Denne kontante NATO-linje indebærer også, at man bruger våben, som er doneret til Ukraine, til stærkest muligt at tage kampen op mod Putins aggression.
Førhen ville de mere konfliktsky kræfter i NATO – herunder den tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen – begrænse de danske modsvar på den russiske aggression. Med diverse indskrænkninger på, hvad Ukraine og dets allierede måtte foretage sig i kampen mod Putin.
Men nu er der fuld dansk opbakning til at sætte hårdt mod hårdt over for Putin. Herunder altså at støtte en ukrainsk militær offensiv mod de russiske styrker inde i Rusland – som led i kampen mod russisk aggression.
Der er tale om det største angreb mod russisk territorium siden Anden Verdenskrig. Putin er tydeligvis rystet.
NATO’s general sekretær Jens Stoltenberg har spillet en væsentlig rolle i at give en støtte til ukrainerne, der ikke bliver underlagt alle mulige forsigtige begrænsninger.
Først og fremmest har Stoltenberg presset på for, at NATO-styrker kan engagere sig i kampen mod aggressive russiske militæroperationer.
Det har fået Mette Frederiksen til at anlægge en langt skarpere linje end tidligere fra dansk side.
Førhen blev det understreget, at danske våbendonationer alene alene måtte bruges til selvforsvar. Det var Jakob Ellemanns linje som udenrigsminister, og det var tidligere Mette Frederiksens linje.
Men i forbindelse med opgøret med russerne i Kursk-regionen er Danmark slået ind på en langt mere offensiv linje, sammen med andre NATO-lande. Mette Frederiksen kom med en afgørende ny melding i maj:
“Man må gerne bruge det, vi har doneret til Ukraine, også ud af Ukraine – altså ind på russiske mål – hvis det er inden for international lov.”
Mette Frederiksen slog fast: “Det er inden for reglerne, når man fører krig, fordi det er Ukraine, der bliver angrebet af Rusland.”
Dette er nu den klare danske linje over for Putins aggression. En linje, der giver optimal plads til at stille sig på ukrainernes side i kampen mod Putin.
Her står Danmark. Og det er her, Danmark hører hjemme.
Putin er under pres. Han vil naturligvis gå til modangreb på ukrainerne. Udfaldet af et sådant opgør kan være vanskeligt at forudse.
Men det gør under alle omstændigheder en afgørende forskel, at støtten til at føre den nødvendige kamp på ukrainernes side mod den russiske diktator er stærkere end nogen sinde.
En stribe vestlige lande – herunder Danmark – er gået i krig. Det er ikke en direkte krig, hvor vestlige styrker deltager på slagmarken. Men det er en indirekte krig i form af afgørende støtte til ukrainernes kamp mod det russiske diktatur.
Det havde Putin ikke ventet. Han havde troet, at Vesten endnu engang ville vige, hvis der var optræk til en konfrontation med Rusland – specielt hvis det drejede sig om en konfrontation med det lille Ukraine.
Men Vesten er så at sige blevet mere vestlig. Man står hårdere fast på det, vi betragter som vestlige værdier. Og man viger ikke for den første, den bedste tyran, der truer med at angribe demokratiske lande som Ukraine. Uanset, hvor stor denne tyran måtte være.
De europæiske lande er blevet mere kampberedte. Det gælder både militært og værdimæssigt.
Det er ganske vist ikke tilfældet i alle europæiske lande. I Tyskland har man stadig svært ved at finde sine ben. Der er tydelige rester af fortidens forståelse for og eftergivenhed over for russiske interesser. Specielt i det tidligere Østtyskland.
Men der er generelt en stærkere europæisk kampånd, end der tidligere har været. Viljen til om nødvendigt at bruge militær magt for at forsvare Vesten og dets værdier synes at have fået nyt liv. De hårdt kæmpende ukrainere viser vejen.
De fortjener fuld opbakning fra dansk side. Og vi kan glæde os over, at Danmark er gået meget aktivt ind i kampen mod Putins diktatur.
