En dødelig afart af virussen abekopper er nu blevet konstateret i Sverige – det er første gang, den er blevet fundet uden for Afrika

Abekopper Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Onsdag slog Verdenssundhedsorganisation, WHO, alarm og erklærede global sundhedskrise.

 

Det sker efter, at en dødelig variant af virussen Mpox, bedst kendt som abekopper, er i udbrud i DR Congo og har spredt sig til nabolandene.

 

Torsdag bredte alarmen sig herefter til Sverige, hvor en person, der havde været i et afrikansk område, var blevet konstateret smittet med den dødelige variant af abekopper, den såkaldte clade 1.

 

Vi tager det alvorligt, lyder det fra Sverige

Det oplyste Sveriges socialminister, Jakob Forssmed, på et pressemøde torsdag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

 

”Det er selvfølgelig noget, vi tager alvorligt,” understreger han.

 

Ifølge Folkesundhedsstyrelsen i Sverige er det første tilfælde blevet bekræftet i regionen omkring den svenske hovedstad, Stockholm.

 

Personen, der er blevet smittet med virusset, har været i et område i Afrika, hvor der har været et stort smitteudbrud.

 

Forudser yderligere tilfælde i Europa

Ifølge WHO vil man formentlig snart kunne se flere tilfælde af den dødelige afart af abekopper i Europa.

 

”Bekræftelsen af Mpox clade 1 i Sverige er en tydelig afspejling af den indbyrdes forbundethed i vores verden,” skriver WHO’s internationale kontor i Europa ifølge AFP i en meddelelse og fortsætter:

 

”Der kommer sandsynligvis yderligere importerede tilfælde af clade 1 i det europæiske område i de kommende dage og uger.”

 

Dansk ekspert: Ingen grund til bekymring

Der har tidligere været enkelte tilfælde med abekopper i Danmark.

 

Senest i juli måned, men det har hver gang været den milde variant, der stort set ikke er dødelig.

 

Men heller ikke med den dødelige variant er der grund til bekymring, mener Allan Randrup, der er professor i eksperimentel virologi.

 

”Der er ikke umiddelbart en større risiko for, at danskere bliver smittet,” siger han til TV 2.

 

Han påpeger dog, at, at det er vigtigt, at WHO nu sætter ind i et forsøg på at inddæmme og bremse epidemien.

 

”Den risikerer at løbe løbsk, specielt i Afrika, hvis ikke vi gør noget,” siger Allan Randrup og fortsætter:

 

”Og i Danmark er vi ikke isoleret fra Afrika på grund af tilrejsende med sygdommen fra andre lande.”

 

Smitter kun ved berøring

I modsætning til Covid-19, der er luftbåren, smitter abekopper udelukkende via tæt fysisk kontakt.

 

Den viser sig typisk ved influenzaagtige symptomer som feber, muskelsmerter og hovedpine efterfulgt af udslæt med blærer.

 

Kilder til denne artikel:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-08-15-who-slaar-alarm-over-mpox-men-dansk-ekspert-er-ikke-bekymret

 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mpox-bekraeftet-i-sverige/10333898

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…