En 78-årig kvinde og en 48-årig mand dømt i sag om hvidvask for 40 millioner kroner

Getting your Trinity Audio player ready...

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om hvidvask af særlig grov beskaffenhed.

 

En 48-årig mand samt en 78-årig kvinde er nu dømt i sagen.

 

En NSK-sag om hvidvask af mere end 40 millioner kroner gennem en række virksomheder førte i går torsdag til, at en 48-årig mand er blevet idømt en fængselsstraf på tre år og seks måneder.

 

Det er sket ved Retten i Helsingør, hvor det blev fundet bevist, at den 48-årige i en periode fra marts 2020 til juli 2021 i alt hvidvaskede 41,8 millioner kroner.

 

Ligeledes har han forsøgt at hvidvaske yderligere 1,2 millioner kroner.

 

Hvidvasken skete løbende gennem fire forskellige selskabers konti og gennem en 78-årig kvindes private konto.

 

Ti måneders betinget fængsel

Den 78-årige kvinde blev idømt ti måneders betinget fængsel for sin rolle i det ene forhold i sagen.

 

Efterforskningen har omfattet en lang række finansielle transaktioner til og fra virksomheder ejet af den 48-årige.

 

Sagens hovedforhold omhandlede imidlertid en selskabskonto tilhørende en virksomhed, der ikke var ejet af den 48-årige, men som han havde adgang til gennem en fuldmagt.

 

Livlig og ulovlig pengetransport

På denne konto modtog selskabet 27 millioner kroner, hvoraf 25,8 millioner kroner blev videreoverført til en række udenlandske selskaber og 433.000 kroner til danske selskaber.

 

Godt 800.000 kroner skulle også have været videreoverført med henblik på at skjule pengenes ulovlige oprindelse, men via Hvidvasksekretariatet blev beløbet beslaglagt af politiet, og overførslen mislykkedes.

 

Skattestyrelsen har bidraget med oplysninger til brug for efterforskning i sagen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…