Ekspert-rapport: Havvindmøller kan have en skadelig påvirkning på havet

Getting your Trinity Audio player ready...

Oceanografiske forskere ved SMHI (Svensk Meteorologisk, Hydrologisk og Oceanografisk Institut) har fundet ud af, at havvindmølleparker har en omfattende påvirkning på havet (Nicolaj Busekist 5.9.2024). Undersøgelsen er gennemført på vegne af svensk Havs- og Vattenmyndigheten.

 

Lars Arneborg, chef for oceanografisk forskning ved SMHI: De første resultater viser, at vinden bag vindmølleparkerne aftager, hvilket påvirker strømmene i havets overfladelag. Det påvirker også næringsstoffer og algeopblomstringer i overfladelaget, hvilket har konsekvenser for hele det marine økosystem samt iltforholdene i dybvandet. Havbaseret vindkraft, saltindholdet, temperatur ved havoverfladen og havbunden påvirker havet langt uden for selve vindmølleparkernes områder.

 

Hvis tilførslen af salt og iltrigt vand til Østersøen ændres, fx som følge af vindmølleparker i områder ved Østersøens munding, kan det få konsekvenser for hele Østersøens miljø. Ændringer i tilførsler eller øget blanding af vandet kan påvirke styrken af den permanente saltlinje i den centrale Østersø, hvor iltmangel og transport af næringsstoffer er afgørende faktorer for det marine liv. Vindmøllernes fundamenter påvirker også havet ved at bremse havstrømme og skabe turbulens.

 

Hvis der kommer mere havbaseret vindkraft, vil de samlede effekter lægges sammen, og man bør undersøge, hvor stor en samlet effekt mange flere vindmøller vil have, og om det kan have en betydelig påvirkning på fx iltmangel, algeforekomster og økosystemer i Østersøen, siger Lars Arneborg. Før en udbygning af vindkraft, bør effekten undersøges – for hele området.

 

Den svenske undersøgelse gør det uansvarligt at udbygge vindkraft til havs, hvis der er risiko for at skade havmiljøet og økosystemet og fremme algeforekomster. I Danmark har vindindustrien ingen interesse i undersøgelser, der kan skade deres forretning, og den eneste undersøgelse om skadeeffekter fra vindkraften blev droppet, da den viste, at støj fra landvindmøller kunne skade mennesker, som var naboer til vindmøller. Professoren, der lavede rapporten, blev fyret.

 

En norsk forsker Otto Andersen mener, at solceller er værre og den mest klimaskadelige grønne energi, da der under produktionen udledes 17 gange så meget CO2 som ved vindmøller. Der bruges 15.000 l vand pr. minut til rensning af kemikalier på en større solcellefabrik. Solcelleproduktionen udleder bl.a. SF6, der er 39.800 gange så klimaskadeligt, NF3 er 17.200 gange så klimaskadeligt og C2F6 er 9.200 gange så skadeligt som CO2. Men det er jo ikke vort problem og indregnes ikke i vort klimaregnskab, for vi køber dem i Kina, som producerer dem. Solceller kan i overfladen blive op til 70 gr. C varme og være en local warming som en sort ørken uden liv og biodiversitet.

 

På Københavns universitet har et internationalt forskerhold ved hjælp af kunstig intelligens brugt 10 år på at afkode grisenes sprog. Grisegrynten betyder vist, at de har det godt, og når grise hviner, har de det nok ikke så godt. Frie grise grynter gladest og har det bedre i naturen end i stalde, men mærkeligt nok får økologiske grise stress. Fra min barndomstid på landet har jeg oplevet det samme og vil henvise til Storm P. der beskriver forskere som nogle, der forsker i det, vi andre ved!

 

I de samme 10 år har Copenhagen Atomics uden off. støtte udviklet en mini atomreaktor, der kunne hjælpe os til at nå klimamålene. Deres wasteburner burde begejstre mere end grisegrynt:

Copenhagen Atomics minireaktorer vil blive den billigste energikilde og bruge færre ressourcer

Copenhagen Atomics minireaktorer vil kunne produceres på samlebånd med ca. 1 om dagen

Copenhagen Atomics wasteburner vil kunne genbruge atomaffald med mindre restaffald til depot.

 

Atomkraft er på vej i Norge, Sverige og andre lande, og i de forenede arabiske emirater er man efter 12 år færdig med 4. og sidste reaktor i Barakah, som med sine 5,6 GW kunne levere mere strøm end hele Danmarks elforbrug 24/7. Klimaforskere har gennem 20-30 år set det gå den forkerte vej med klimaet, og danskerne ønsker klimahandling nu, og flertallet ønsker atomkraft.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook