Videooptagelser viser nordkoreanske soldater, der får uniformer i Rusland – frygt for storangreb på Ukraine med nordkoreansk støtte

Getting your Trinity Audio player ready...

Noget tyder på, at Vladimir Putin nu går i et tættere samarbejde med Nordkoreas diktatur i kampen mod Ukraine.

 

Der har gennem nogen tid været talt om, at det nordkoreanske slyngelregime leverer soldater til Ruslands kamp mod Ukraine. Det ser nu ud til at blive bekræftet. Nordkoreanske styrker  går ind i Ukraine-krigen på Ruslands side.

 

Allerede gennem nogen tid har den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un sendt en stribe skibscontainere afsted til Rusland fyldt med granater, raketter og panservåben til brug for den russiske krigsførelse mod Ukraine og andre eventuelle fjender. Det betyder en klar samlet styrkelse af Ukraines fjender.

 

Som den nordkoreanske diktator erklærede: “Ruslands fjende er også Nordkoreas fjende.”

 

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, anklager da også Kim for at bakke Moskva op med, hvad han kalder “kampslaver” – hvilket vel kan oversættes til “fanatiske dræbersoldater”.

 

Nordkoreas engagement på Ruslands side er naturligvis en alvorlig udfordring for ukrainerne. De står nu over for en fjendtlig alliance, der samlet set er blevet stærkere og mere truende.

 

Allerede da Putin i juni besøgte Kim Jong-un i Nordkorea underskrev de en strategisk partnerskabsaftale. Den betød blandt andet gensidig assistance i tilfælde af aggression mod en af parterne. Desuden ville Rusland ikke udelukke  et militærteknisk samarbejde.

 

Mandag morgen afleverede Sydkorea en protest mod Nordkoreas aggressive holdning til den nordkoreanske ambassadør.

 

“Nordkoreanske kampslaver”

Den ukrainske præsident, Volodymyr Selenskyj, anklager da også Kim Jong-un for at bakke Moskva op med koreanske “kampslaver”. Dette udtryk refererer til den voldsparate kadaverdisciplin, der præger de nordkoreanske styrker.

 

Torsdag kom Selenskyj med denne kommentar:

 

“Vi ved fra vores efterretningstjeneste, at 10.000 soldater fra Nordkorea bliver trænet til at kæmpe mod os.” Andre steder tales der om, at der skal indsættes fire brigader med 12.000 nordkoreanske soldater på russisk side – herunder også specialtropper.

 

Det udløser bekymring i NATO. Den nye NATO-generalsekretær, Mark Rutte, advarer om, at indsættelsen af nordkoreanske tropper ved Ruslands side vil betyde en “betragtelig eskalering” af konfliktsituationen på den koreanske halvø. Samtidig vil krigen i Ukraine og dermed ukrainernes lidelser blive optrappet.

 

Sydkoreas stærke militær

Denne udvikling virker temmelig truende.

 

Men Putin og hans nordkoreanske allierede gør måske regning uden vært. De løber en betydelig risiko, hvis de leger med tanken om en krig mod Ukraine, hvor Nordkorea går ind på Ruslands side eller i hvert fald leverer en afgørende våbenstøtte til russerne.

 

En stærkere alliance mellem Rusland og Nordkorea vil optrappe konflikten med Sydkorea. Og selv om Sydkorea ikke er noget stort land, så er det som sagt ikke et svagt lille land, men et land med en betydelig militær kapacitet.

 

I årtier har det befundet sig i en permanent konfrontation med Kim Il-sungs barbariske regime. Sydkorea er et mindre land i omfang. Men det er et land, som længe har befundet sig i en permanent konfrontation med Nordkorea , og som i den forbindelse har haft kapaciteten til at udvikle et stort og avanceret militært apparat.

 

Dertil kommer naturligvis den stærke opbakning fra Vesten. Med andre ord: en ret ubehagelig fjende for Putin.

 

Sydkorea har en af de største hære i verden – med reserver disponerer man over cirka 3,6 mio. soldater. Den sydkoreanske rustningsindustri boomer, og landets våbensystemer flugter med de vestlige systemer. Det sidste har NATO’s nye generalsekretær, Mark Rutte, fremhævet.

 

Sydkorea har som mål inden 2027 at blive verdens fjerdestørste våbeneksportør efter USA, Rusland og Frankrig. En fremvoksende militær sværvægter, som det ikke vil være nogen skovtur for Putin at komme i clinch med.

 

Et klask til Putin

Sagt på en anden måde: Hvis Putin  vil varme op til at føre regulær krig mod Sydkorea – som led i en alliance med Nordkorea mod Ukraine – kan det ramme den russiske diktator med et ordentligt klask.

 

Det vil Kreml-diktatoren nok af samme grund bestræbe sig på at undgå. Han vil sikkert fare med lempe, når det gælder krigshandlinger, som provokerer Sydkorea. Til gengæld vil han gøre alt, hvad han kan for at drage nytte af alliancen med Nordkorea til at chikanere og undergrave Ukraine mest muligt. Det er han jo i fuld gang med.

 

Man skal næppe forvente noget stort anlagt angreb på Ukraine med omfattende nordkoreansk involvering – netop fordi Sydkorea er blevet en så stærk militær faktor . Men Kim Jong-un vil være parat til at levere forskellige former for “broderlig støtte” til Putin – både i form af våben og soldater.

 

Det bidrager selvfølgelig til at øge presset på et Ukraine, der i forvejen har hænderne fulde med udfordringerne på slagmarken i Ukraine.

 

Faren for destabilisering

Den nordkoreanske trussel mod Ukraine er et meget reelt problem for Selenskyjs styrker, der i forvejen er hårdt trængte. Og den er et mere generelt problem, fordi nordkoreansk involvering kan føre til en farlig destabilisering – både i forhold til den koreanske halvø og i forhold til udviklingen i Ukraine.

 

Selvfølgelig er det ikke nordkoreanske hjælpetropper, der i sig selv afgør krigen. Men de bidrager til øge de ukrainske tabstal og den generelle slitage hos de ukrainske soldater.

 

Jo mere dette bringer Ukraine i defensiven, jo sværere kan det blive for ukrainerne at vinde den fornødne styrke til at holde den russiske hær stangen.

 

Tusindvis af skibscontainere fulde af våben

Foreløbig kan man notere sig, at Rusland forstærker presset på Ukraine i et samarbejde med Nordkorea – indbefattet større våbenleverancer. Der tales om, at Nordkoreas diktator Kim Jong-un allerede har udskibet tusindvis af skibscontainere  fulde af granater, raketter og panservåben til den nordkoreanske diktator.

 

Det sker med erklæringen: “Ruslands fjende er også Nordkoreas fjende.”

 

Ukraines præsident Selenskyj anklager ligeledes Kim Jung-un for at understøtte Moskva med “kampslaver” – altså tropper, der simpelt hen tvinges til at sætte deres liv på spil i den russiske aggressionskrig.

 

“Betragtelig eskalering fra russisk side”

Kreml har indtil videre afvist alle påstande om, at Rusland indsætter nordkoreanske raketter og soldater i krigen mod Ukraine og Vesten. Men NATOs nye generalsekretær, Mark Rutte, taler uden omsvøb on en “betragtelig eskalering” fra russisk side – assisteret af nordkoreanske tropper.

 

Det trækker op til en voldsom militær konfrontation – med Nordkorea i en voksende rolle. Hvor langt dette får lov til at udvikle sig og påvirke krigen i Ukraine er endnu vanskeligt at sige.

 

Men det står i hvert fald klart, at krigen i Ukraine bliver internationaliseret. Nordkorea trækkes i voksende omfang ind i krigen. Og nordkoreanske aggressioner kan i et eller andet omfang udløse reaktioner fra sydkoreanerne.

 

Sker det, kan Ukraine- krigen får en bredere dimension, hvor indbyrdes koreanske spændinger kan få en rolle.

 

Truslerne fra islamisk og russisk aggression

De vestlige lande har i forvejen fået en voksende og stadigt mere krævende rolle med at holde styr på iransk og anden islamisk aggression. Bekæmpelsen af en sådan islamisk aggression vil efter alt at dømme give Vesten stadigt større udfordringer. Den aktuelle situation i Mellemøsten understreger situationens alvor.

 

Samtidig står man over for et Rusland, der markerer sig stadig mere aktivt og aggressivt – ikke mindst i forhold til Ukraine.

 

På globalt plan mødes Vesten nu af en modstand, der bliver mere og mere aggressiv. Midt i denne situation må Ukraine kæmpe hårdt for at holde diktator Putin stangen – og med ham de andre totalitære kræfter, der vil frihed og demokrati til livs.

 

Der er i den grad brug for, at frihedens og demokratiets kræfter finder sammen om at slå aggressorerne tilbage – herunder Putin og Kim Jung-un. Det er en stor fælles opgave for vesterlændinge, koreanske demokrater og andre demokratisk sindede asiater – og mange andre med dem.

 

Vi i Vesten skal lære at tage tyranner som Kim Dong-un særdeles alvorligt. Vi skal vænne os til, at den slags tyranner også får en stadigt voksende rolle i forhold til vores del af verden.

 

Kilde til denne artikel:

https://edition.cnn.com/2024/10/19/world/video/north-korea-ukraine-russia-troops-uniforms-equipment-digvid

https://www.bild.de/politik/ausland-und-internationales/ukraine-krieg-hat-putin-wegen-nordkorea-soldaten-einen-neuen-feind-67160bd5a0e636753eda6875

 

Del på Facebook