|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Donald Trump bliver USA’s næste præsident. Han vandt over Demokraternes Kamala Harris.
Republikanerne har desuden vundet flertallet i Senatet. Og de vil efter alt at dømme også vinde flertallet i Repræsentanternes hus.
Den danske regering er klar til at samarbejde med Præsident Trump.
Det sagde statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde klokken 12.
De understregede også, at resultatet af det amerikanske valg stiller nye store krav til Danmark og Europa.
Nu skal Europa i endnu højere grad stå på egne ben. Det vil betyde en dramatisk forøgelse af de danske og europæiske forsvarsudgifter, sagde de tre partildere fra regeringen.
Danmark skal øge sine forsvarsudgifter og prisen bliver høj, sagde Mette Frederiksen.
Ukraine og Putin
Under valgkampen har Trump givet det indtryk, at han er tæt på Ruslands præsident Putin. Han har truet med at beskære eller fjerne den økonomiske hjælp til Ukraine, hvis de ikke er villige til at indgå en fredsaftale med Rusland.
Under valgkampen blev Trump spurgt, om det var “i USA’s interesse, at Ukraine vinder krigen” mod Rusland. Han svarede ikke på spørgsmålet. I stedet understregede den tidligere præsident behovet for at afslutte krigen.
Under hele valgkampen gentog han også, at han vil “afslutte Rusland-Ukraine-krigen på én dag”, hvis han bliver præsident. Han har sagt, at USA yder for meget bistand til Ukraine, og at støtten vil blive beskåret, hvis han blev præsident.
Han har givet præsident Zelenskij skylden for den russiske invasion, og han har sagt, at Ukraine skal tvinges til et kompromis med Rusland, skriver Kiev Post.
Dermed kan man frygte, at der lagt op til en afslutning af krigen på Ruslands betingelser:
De har været annektering af de fire store regioner – Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson – og sikkerhed for at Ukraine ikke bliver medlem af NATO.
Men spørgsmålet er om det kommer til at gå så glat, som Trump fik det til at lyde under valgkampen.
Ukraine bestemmer, siger Mette Frederiksen
Rusland vinder frem på slagmarken blandt andet takket være hjælp fra nordkoreanske tropper.
Det kan få Putin til at stille nye krav til en fredsaftale, som også vil være uacceptable for Trump.
Det vil under alle omstændigheder også være andre vanskeligheder for sådan en fredsplan indgået på 24 timer.
Ukraine vil med alle midler modsætte sig en fredsplan på Ruslands betingelser.
Samtidig har Ukraine øget sin egen våbenproduktion meget dramatisk. Det kan få en helt særlig rolle i en fredsslutning.
Danmark vil ikke acceptere en afslutning på krigen, som Ukraine modsætter sig. Det sagde Mette Frederiksen på pressemødet.
Det samme vil være tilfældet med det meste af EU.
“Ukraine er en suveræn stat, der selv afgør om den vil slutte fred med Rusland. Vi accepterer kun en fredsplan, hvis Ukraine går ind for den. Danmark kommer til at fortsætte sin støtte til Ukraine”, sagde Mette Frederiksen.
Et EU-topmøde i denne uge vil måske vise hvor stort sammenholdet – eller splittelsen – er i EU mellem Putinvenlig lande som Ungarn og det store flertal af lande, der støtte Ukraines kamp mod angriberne.
De andre lande i NATO vil næppe heller uden videre underlægge sig en Putin-venlig fredsaftale som Ukraine er voldsomt imod.
Der er også fortsat 34 % af amerikanerne, som mener, at Ruslands invasion udgør en “stor trussel” mod amerikaske interesser. Et fald fra halvdelen af amerikanerne.
Trump og USA kan også komme i et dilemma i den internationale politik.
Rusland er i en alliance med Kina, Iran og Nordkorea.
Men disse lande er samtidig Trumps fjender. Vigtige punkter i Trumps politik er at ødelægge Irans atomvåbenprogram. Han har også truet Kina med straftold på op til 60 procent.
Modsætningerne og stridighederne ude i verden kan også blive voldsomt optrappet, når Rusland og dets allierede som Nordkorea får mere magt. Sydkorea – der er en af USA’s allierede – har sagt, at de vil støtte Ukraine som reaktion på Nordkoreas indblanding.
Og i kulissen venter Kina for at se om de kan udnytte splittelsen mellem Vesten og Rusland og splittelsen i Vesten. Kina er sandsynligvis ikke særligt interesseret i en voksende magt til Rusland.
Mellemøsten
USA har store økonomiske interesser i Mellemøsten.
Da Trump var præsident fra 2016 til 2020 indgik han de såkaldte Abraham-aftaler, der er en aftale med Saudi-Arabien og Golfstaterne, der garanterer Israels ret til at eksistere som selvstændig stat.
Palæstinenserne skal ikke have en selvstændig stat, men selvstyre områder, ifølge denne aftale.
Det er en aftale der udfordrer Iran og dets allierede i Hamas, Hizbollah m.fl.
Men de er alle svækkede efter Israels angreb på dem.
Et af de store spørgsmålet er, hvordan Trump og Vesten bekæmper Irans atomprogram.
Høje priser og stor indvandring
Indenrigspolitisk er de to store udfordringer: De stigende priser og den illegale indvandring.
To problemer som amerikanerne oplever som de nok mest påtrængende. Problemer, der var vokset under Biden, og som Harris ikke havde klare svar på. Trump derimod gav store og håndfaste løsninger på disse påtrængende problemer. Det kunne amerikanerne lide og gav ham en kanonsejr.
Den illegale indvandring har i årtier været et varmt emne i USA.
Den illegale indvandring over den sydlige grænse fra Mexico har været dramatisk stigende under Joe Biden.
Under valgkampen sagde Donald Trump, at han ville gennemføre en massedeportation af nogle af de illegale migranter, der er i USA.
Den mest påtrængende opgave er nok, at forbedre amerikanernes levestandard.
Den amerikanske økonomi er bomstærk og arbejdsløsheden er rekordlav.
I gennemsnit er priserne på fødevarer 28 % højere end for fem år siden.
Generelt er priserne steget med 20-25 % gennem de seneste år. Mange amerikanere oplevet er mærkbart fald i levestandard.
Trump har lovet skattelettelser over e bred kam til amerikanerne.
I hans første periode gennemførte Trump en stor skattereform, der kaldes ufinansieret. Det har bidraget til, at statsgælden er vokser dramatisk, så den i dag er enorm og fortsat voksende.
Trump har varslet told på udenlandske varer på 10-20 %. På varer fra Kina har han talt om told på op til 60 %.
Lars Løkke Rasmussen siger, at Danmark ikke frygter en handelskrig med USA.
Han mindede flere gange om, at en ting er det man siger, noget andet er det man gør. Sådan er erfaringen også med Trump, huskede Løkke fra hans første præsidentperiode.
