|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Vi har gennem årene hørt meget om muslimske parallelsamfund, kriminelle indvandrere og kriminelle storfamilier i de store byer. I dele af København som Nørrebro Nordvest, Vestegnens kommuner, Vollsmose i Odense og Gellerup, bispehaven og Toveshøj i Aarhus Vest.
Vi ved også, at problemerne er store i de større provinsbyer.
Og nu viser det sig, at de kriminelle storfamilier med anden etnisk baggrund også er meget omfattende i andre dele af Danmark.
Sydsjælland og Lolland-Falster
Der er således registreret, at 15 kriminelle klaner med indvandrerbaggrund plager Sydsjælland og Lolland-Falster med alt fra tyveri, indbrud og bedrageri til vold, røveri og narkotikakriminalitet. Det er vokset frem gennem flere år.
Det bliver afsløret i en rundspørge fra politiet, som Berlingske har fået indsigt i . Undersøgelsen er udarbejdet i 2021, og afslører hvordan indvandrerkriminaliteten har grebet om sig – samtidig med, at Danmark har fået indvandrekriminalitet fra Sverige.
Politiets kortlægning af kriminalitet på Sydsjælland og Lolland-Falster afslørede også den etniske baggrund for medlemmerne af de 15 klaner, der blev identificeret.
Ti af klanerne kommer fra østeuropæiske lande, primært Balkan. Størstedelen af de ti familier er romaer. De øvrige fem klaner har en baggrund fra Mellemøsten.
Kortlægningen kommer oveni en anden afsløring fra Aarhus.
Her viser en anden sag, som Berlingske fik indsigt i fra politiet i Aarhus Vest, at deer er fire ikke-vestlige familier , med i alt 92 personer over 8 år, og at 90 af disse familiemedlemmer er blevet sigtet for kriminalitet.
Der var tale om ialt 5000 sigtelser og formodede lovovertrædelser alene for disse 90 personer.
Forskellig kriminalitet og organisation
Undersøgelserne afslører, at storfamilier er en selvstændig måde at organisere kriminalitet på. Familien er blevet en kriminel organisation. Det betyder, at politiet og andre myndigheder er nødt til at tage andre midler i brug mod klaner end mod bander.
“Jo mere man ved om kriminelle klaner, jo bedre kan man gribe ind over for dem,” siger Adam Diderichsen til Berlingske. Diderichsen er forsker ved Syddansk Universitet (SDU) og har tidligere været analytiker ved Rigspolitiet. Han peger også på, at undersøgelsen fra 2021 er vigtig alene af den grund, at den er den første af sin slags i Danmark.
Da politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster startede deres undersøgelse, definerede de en kriminel klan som “mindst fem voksne har mindst fem sigtelser inden for en periode på ti år”.
Men umiddelbart mere interessant er det, at politiet opdagede, at klanernes oprindelse er afgørende for, hvilken type kriminalitet der bliver udført.
Politiet oplyser således om kriminaliteten blandt romafamilierne, at “særlige træk ved de østeuropæiske klaner, der hovedsageligt består af romaer, er, at forbrydelsen generelt omhandler berigelse i form af tyveri, indbrud, bedrageri og personfarlig kriminalitet”. (Berlingske)
For de fem klaner med baggrund fra Mellemøsten beskrives kriminaliteten som mere voldelig. De har en større grad af voldskriminalitet, såvel som røveri, stoffer og trusler. Derudover kan de i modsætning til de østeuropæiske klaner have forbindelser til andre kriminelle bander.
Desuden er der et netværk mellem disse kriminelle storfamilier og de mere organiserede kriminelle bander.
Denne udvikling er langt fremme i Tyskland, som beskrevet i Den Korte Avis flere gange. Desuden vokser den slags netværk også i et land som Sverige.
Øget bevidsthed
Der er stigende opmærksomhed i Folketinget på kriminelle klaner. Retsudvalget i Folketinget bad for eksempel i februar i år justitsministerens om svar på følgende:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange familier og antallet af deres familiemedlemmer, der bor i områder som f.eks Gellerupparken, og som koster statskassen mange millioner kroner, fordi mange af dens medlemmer lever af kriminalitet, med henvisning til artiklen “Aarhus har brugt 64 millioner kroner på én kriminel familie: Den viser desværre et typisk billede” fra dr.dk 12. december 2023?
I svaret , som i realiteten er fra Rigspolitiet, der har svaret via politiet i landets kredse, viser det sig, at erfaringerne er ret forskellige. Men i de politikredse, hvor de er bekendt med kriminelle familier, mangler de stadig overblik over omkostningerne.
Noget andet politiet fandt i 2021-undersøgelsen var, at større “klanetværk” ofte var spredt over flere politikredse. Det var også en af grundene til, at de konkluderede om behovet for en national analyse efter definerede kriterier.
Professor Lars Højsgaard Andersen, der forsker i indvandring og kriminalitet ved Rockwool Fonden, mener, det ikke er overraskende, at der findes kriminelle familier i Danmark.
– Men omfanget er øjenåbnende for os alle. Samtidig er det en øjenåbner, fordi det forstyrrer billedet af, hvordan man normalt ser på kriminalitet, siger Højsgaard Andersen til Berlingske og tilføjer:
– Kriminelle bliver typisk opfattet som nogen, der handler af egen fri vilje, men familiebaseret kriminalitet er mere kontrolleret, fordi kriminalitet også går i arv i familien.
Derudover mener han, at udbredelsen af kriminelle familier skyldes, at familiemedlemmer gifter sig med hinanden.
– Erfaringer fra Sverige peger på, at familienetværk ofte krydser hinanden. Derfor er det også interessant at se på båndene mellem familierne i Danmark, siger han.
Lignende problemer i Norge
Det norske netmedie rights.no har skrevet om det danske problem. De uddyber med at beskrive forholdene i Norge. De skriver:
Mens Rigspolitiet er i gang med en national analyse, som vi ikke ved, hvornår den vil være afsluttet, er problemet næppe et emne i Norge. Ikke desto mindre er det værste, at der stadig er dem, der vedholdende hævder, at etnicitet ikke har nogen betydning, da mange ville have det, at æresvold er ligesom anden vold, “vold er vold” var den akavede holdning. Nu forstår måske flere mennesker mere, men alligevel er vi ret blinde over for nye problemstillinger.
Da VG i april i år fik adgang til en hidtil “ukendt” rapport fra det såkaldte nabopoliti i Grønland i Oslo, blev det i denne rapport hævdet, at politiet anså de kriminelle, der opererede i Grønland for at være “løst sammensatte netværk uden stærke strukturer”. Det tillod vi os selv at tvivle på: Sandheden er nok snarere, at det drejer sig om beskyttelsespenge, og at aktiviteten er velorganiseret, ikke mindst gennem klaner, hævdede vi . Men denne rapport blev – som sædvanlig – hurtigt forstummet.
For hvis nogen tror, at kriminelle klaner ikke er på norsk jord, så er vi stadig frygtelig naive. Da en mand blev skudt i Moss og en bombe sprang i Drøbak, begge relateret til Sverige, udsendte både Kripos og Norsk Politiforbund alvorlige advarsler . I november sidste år påpegede Kripos, at tingene hurtigt kan ændre sig på gerningsstedet, og at de kan miste kontrollen i den nærmeste fremtid. I en pressemeddelelse præsenterede forbundsleder Unn Alma Skatvold fra Politiforbundet en liste, der viser, at meget går i den forkerte retning:
1) negative kriminalitetstendenser
2) negative personaletendenser
3) nedskæring af det faglige miljø
4) for høj arbejdsbelastning og øget sygefravær
5) skærpet trusselsbillede og øget konfliktniveau i samfundet
6) politikere, der bortforklarer.
Punkt 6 skal især bemærkes her, fordi det kun ser ud til at være et voksende problem.
