Getting your Trinity Audio player ready...
|
Da den 42-årige Jimmy Lillelund i 2020 forsvandt sporløst, blev der under stor mediebevågenhed sat en omfattende eftersøgning i gang.
Det var og er stadig en gåde, hvad der er blevet af den forsvundne mand fra Gundsømagle ved Roskilde.
Hans bil blev senere fundet i Ishøjgård, men her endte så også alle spor efter den forsvundne og eftersøgte mand.
Men nu mener politiet at have løst gåden.
Jimmy Lillelund blev dræbt og derpå brændt
Selvom politiet står uden et lig, hvad der normalt er forudsætningen for en drabssag, er der nu rejst tiltale i sagen.
Således anholdt Københavns Vestegns Politi tidligere på året tre personer, som politiet dengang satte i forbindelse med Jimmy Lillelunds forsvinden.
Der er tale om to mænd på henholdsvis 60 og 27 år samt en kvinde på 48 år, og de er nu tiltalt drab.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en Pressemeddelelse, hvor det blandt andet hedder, at:
”De tre tiltales for at have dræbt Jimmi Lillelund og efterfølgende bortskaffet liget. Tiltalerejsningen blev offentliggjort torsdag i forbindelse med en fristforlængelse af kvindens varetægtsfængsling. De to mænd har på forhånd valgt at lade sig frivilligt forlænge.”
Anden gang politiet står med en drabssag uden lig
Sagen, der endnu ikke er berammet, vil blive afgjort ved et nævningeting ved Retten i Roskilde.
Det er nu anden gang, politiet i nyere tid står med en drabssag uden lig.
Første gang var i 2010, hvor den 40-årige forretningsmand og svindler, Henrik Hauberg Madsen, i november samme år forsvandt sporløst fra en feriehytte i Karrebæksminde.
Firer år senere blev hans tidligere ægtefælle, Bo Madsen, og den storkriminelle Claus Stokholm Larsen i 2014 idømt henholdsvis 16 og 15 års fængsel i sagen, der blev kendt som mordet uden lig.
Begge de dømte benægter drabet, der efter al sandsynlighed var et jalousidrab i bøssekredse, og i 2018 offentliggjorde TV 2 en dokumentar, der skulle forestille at bevise deres uskyld.
Det førte dog ingen steder hen, og de to dømte afsoner fortsat deres dom.
Kilder til denne artikel:
https://politi.dk/midt-og-vestsjaellands-politi/nyhedsliste/tre-tiltalt-for-drab/2024/11/21
https://play.tv2.dk/info/drabet