Getting your Trinity Audio player ready...
|
Sommeren 2024, der fortsatte i august med sol, varme og masser af udeliv, har været en hyldest til dansk musik. De to mest spillede numre hos YouSee Musik, der er streamingplatform for hundredtusinder af danskere, handler om fest og fodbold. De fem mest spillede på listen er alle danske, mens hele otte ud af ti sange på listen er med danske kunstnere.
Helt i top på listen over de mest spillede numre i den netop overståede sommer finder vi Ankerstjerne, Daniel Schulz & Panamahs Børn Af Natten (Hola Bonita), der med en ungdommelig energi og hyldest til fest og frihed – sammen med det mere velkendte afsæt i Panamahs klassiker – rammer flere generationer.
Som Warner Music skrev ved udgivelsen:
”Børn Af Natten (Hola Bonita) er en hyldest til nattens eventyr og den befriende følelse af at lade sig rive med af byens energi. Inspireret af Panamah’s ikoniske hit Børn Af Natten, genopfrisker denne nye version det legendariske omkvæd og tilføjer Ankerstjerne’s skarpe rap og Daniel Schulz’ poppede vokal.”
Nummer to …
Mens de lidt ældre danske fodboldtilhængere og landsholdsfans måske bedst kender En for alle eller Re-Sepp-Ten, så var nummer to på listen over de mest lyttede numre i sommeren 2024 den nyeste officielle sang for det danske herrelandshold til EM, Malte Eberts Kongen Af Danmark.
Som Malte Ebert selv sagde om nummeret:
”Jeg har elsket landsholdet lige så længe jeg kan huske, og de tilhørende slutrundesange har været lyden af min barndoms somre. Sangen er lavet til fansene og folket med glimt i øjet og et omkvæd man kan synge med på.”
Og nu har han så selv et nummer, der for mange lyttere og fodboldfans vil være lyden af sommeren ’24.
Hos YouSee er musikredaktør Anine Brix begejstret over listen:
”Det er stærkt at se en dansk musikscene, der fylder så meget på listen over de mest lyttede numre. Samlet set er listen en vidunderlig hyldest til sommer, sol, fester og selvfølgelig fodbold.”
De ti mest spillede
De ti mest spillede numre på YouSee Musik denne sommer er i rækkefølge: