|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danmark åbner ambassader i Tunesien, Senegal og Rwanda, mens ambassaderne i Mali og Burkina Faso lukker.
Foruden en ekstra ambassade tilføres de fire eksisterende ambassader i Sydafrika, Kenya, Egypten og Nigeria ekstra “muskelkraft”, som det hedder i udenrigsministeriets pressemeddelelse.
Også den danske ambassade i Ghana styrkes.
De nye ambassader betyder også lukning af ambassaderne i Sahel-landene Mali og Burkina Faso, der begge inden for de seneste år har oplevet, at de siddende regeringer er blevet væltet af militærkup.
Nedlukningen skyldes ifølge Udenrigsministeriet, at militærkuppene har efterladt “et stærkt begrænset handlerum” for ambassaderne.
Der vil dog også blive tale om en samlet styrket dansk repræsentation i Afrika. I alt vil der frem mod 2026 ifølge udenrigsministeriet være 10 flere udsendte diplomater på det afrikanske kontinent end i dag.
Det er de mest konkrete konsekvenser i Danmarks nye Afrika-strategi, som regeringen lancerede på et pressemøde den 26. august 2024. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: “Det er vores ambition at være til stede der, hvor det giver mening, hvor vi ser potentiale, og hvor vi har klare danske interesser,” som udenrigsministeren siger ifølge DR.
Handel, afdæmpet migration og sikkerhedspolitisk modvægt til Kina og Rusland
Ifølge regeringen er de danske interesser særligt øget handel, en dæmper på migrationen og ikke mindst et sikkerhedspolitisk ønske om at genvinde det afrikanske kontinents tillid ved at tilbyde et bedre alternativ end Kina og Rusland.
Et af de centrale aspekter i strategien er, at der skal skrues op for Danmarks handel med og investering i afrikanske lande.
“Vi vil gøre det nemmere for danske virksomheder at investere i Afrika. Vi vil øge udvekslingen mellem afrikanske og danske unge,” står der i strategien.
Det sker blandt andet ved, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrkes.
Vedrørende migrationen, begrunder udenrigsministeriet blandt andet placeringen af en ambassade i Tunesien med, at landet er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute”.
Og mens Senegal er et af de lande, der kommer flest migranter fra til de europæiske grænser, lyder argumentationen her, at “Senegal er et toneangivende land i Vestafrika med en lang demokratisk tradition i en geografisk kontekst præget af militærkup”.
Den nye ambassade i det lille østafrikanske land Rwanda er en opgradering af det eksisterende projektkontor i hovedstaden Kigali.
Desuden skal den danske indsats for at styrke videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Afrika opprioriteres, selvom der ikke indgår konkrete tiltag for, hvordan det skal føres ud i livet.
Er der folkelig opbakning – eller burde bistandspolitikken afskaffes?
I det daglige er bistandspolitikken overladt til minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Jørgensen og hans PR-medarbejdere er særdeles synlige på stort set alle medieplatforme. Dan Jørgensen udgiver endog et nyhedsbrev, der gør det muligt for eventuelle interesserede at følge med i, hvordan ministeren arbejder med at drive Danmarks dagsordener på hans områder frem på den internationale scene.
Kun seks ud af 10 danskere mener udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel
Spørgsmålet er om regeringens nye Afrika-strategi vil ændre befolkningens skepsis overfor bistandspolitikken.
Realiteten er, at på trods af Dan Jørgensens indsats, mener næsten halvdelen af danskerne, at størstedelen af udviklingsmidlerne ender i de forkerte lommer. Og kun seks ud af ti danskere mener, at udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel.
Det står klart i den årlige rapport fra Udenrigsministeriet, “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”. Rapporten udkom tirsdag den 30. januar 2024, men minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har ikke fundet anledning til en særlig indsats for at eksponere undersøgelsens resultater.
Undersøgelsen har været gennemført siden 2012, men fra og med 2018 er den gået fra at spørge til danskernes holdning og kendskab til ”udviklingsbistand” til i stedet at spørge til
”udviklingssamarbejde”.
Spørgeskemaet om udviklingssamarbejde er besvaret af 2.039 repræsentativt udvalgte
danskere. Besvarelserne er indsamlet i perioden 9. – 22. august 2023.
Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at der har været et mindre fald i danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet. 58 procent af danskerne er tilhængere sammenlignet med mellem 61 og 63 procent de seneste tre år, og det er under 16 procent af danskerne, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand.
Er udviklingssamarbejdet nytteløst?
Hver fjerde dansker mener, at “problemerne i udviklingslandene er så store, at udviklingssamarbejdet er nyttesløst”.
I rapporten er danskerne også blevet spurgt, om hvad de tror “Danmarks indsats i verdens udviklingslande går ud på”.
Til det pegede de fleste på nødhjælp, rent vand og sundhed samt hjælp til flygtninge i deres nærområder.
Realiteten er, at i de seneste år er den største post på den danske udviklingsbistand modtagelse af flygtninge i Danmark forårsaget af krigen i Ukraine.
Hvad er der blevet af fattigdomsbekæmpelsen?
Når det kommer til udviklingsbistandens oprindelige formål, nemlig at bekæmpe fattigdommen, er vi nede på et snævert flertal på 52 procent, der mener at udviklingssamarbejdet hjælper med netop det.
Det har ikke undgået offentlighedens opmærksomhed, at udviklingsbistanden de seneste årtier er blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere:
- Danmark yder bidrag til globale klima- og miljøfaciliteter – og fremstår som grønt foregangsland!
- Kosovo udlejer fængsler til Danmark – og får dansk udviklingsbistand!
- Rwanda samarbejder om at modtage flygtninge fra Danmark – og får dansk udviklingsbistand og en ny dansk ambassade!
- Tunesien er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute” og får derfor en ambassade!
- Senegal er et af de lande, hvorfra der kommer flest migranter, og derfor får Senegal en ambassade!
- Mellemindkomst-lande får miljø- og klimabistand – og får danske vindmøller, pumper og vandteknologi!
Regeringen fokuserer på Afrika og det globale syd, men af de godt 9 milliarder kr., regeringen regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt 1 milliard kr. via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.
Regeringen fordømmer forslag om bistandssløjfning.
Dansk Folkeparti præsenterede mandag den 25. marts 2024 deres nye 2030-plan med blandt andet afskaffelse af udviklingsbistanden, færre djøf’ere og et løft til pensionister og seniorer.
Forslaget vil føre til mere migration og give terrorister friere hænder, sagde Dan Jørgensen ifølge Ritzau. Dansk Folkepartis forslag om at sløjfe udviklingsbistanden i partiets 2030-plan er ifølge Dan Jørgensen “uigennemtænkt og irrationelt”.
Dan Jørgensen mener, at det er i Danmarks interesse at yde bistand til de steder, hvor “al-Shabaab og andre er ude på at rekruttere unge mænd i deres modbydelige sags tjeneste”.
Hvor er klima og miljø?
Mens handel, afdæmpet migration og sikkerhedspolitisk modvægt til Kina og Rusland er de nye prioritetsområder, er det tidligere fokus på klima og miljø gledet i baggrunden.
Regeringen har tidligere bekendtgjort, at man i 2024 vil bruge 6 milliarder kr. til grøn bistand. Med Amazonasskoven som baggrund har regeringen annonceret en markant indsats for skov og natur med bidrag på 1,3 milliarder kr. over de kommende år.
Bidragene til den Grønne Klimafond (GCF) øges til 1,2 milliarder kr. og til genopfyldning af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) ydes 800 millioner kr.
Bilaterale landeprogrammer vil indeholde grønne aktiviteter for 1.522 millioner kr., privatsektorinstrumenter 1.674 millioner kr. og multilaterale grønne indsatser vil løbe op i 650 millioner kr.
