Getting your Trinity Audio player ready...
|
Regeringen bruger mange penge. På EU, udlandet, spindoktorer og flere ministerier. Jo, for vi skal jo ikke tro, det er nemt at regere. Så utallige tiltag skal bevise, forklare og forsvare, hvorfor det er sådan.
Pensionsbeløbene falder
Mange enkeltområder bliver tilgodeset. Det er de tilgodesete glade for, selvom landets skattebetalere, som financierer regeringens julegaver. Især må pensionister endnu engang se sig forbigået. I september fik vi her i huset udbetalt 204 kr. mindre i september end i august. ’Socialhjælpen’ falder og stiger ikke.
Overflødighedshorn af ministerier
Et nyt ministerium skal hedde: Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab. Men allerede dagen efter forkyndelsen, fik vi så livsvigtig post fra Beredskabsstyrelsen. For at vi skal vide, at danskere er overbeskyttede borgere, der ikke har et område for meget, der ikke kræver ministre. Det sørger jo vor seriøse, personligt ansvarsfratagende Regering for, og ligner umodne forældre, der belaster Skadestuen, når kongebarnet har fået en hudafskrabning. I stedet for selv at sætte et plaster på derhjemme.
Frygt og ingen fare
Når man bruger tid på at printe ud og gennemlæse de 9 sider tilsendte A4-sider, kan man nemt forstå og følge opfordringen til at være taknemlig over, hvor fantastisk det er at være borger i Danmark. Jo, for i stil med den dødsfrygt, der greb politikere i landet i Coronadagene, og hvor nedlukning og ’nødvendige vaccinationer’ kostede milliarder af kroner, men efter sigende sparede os for ca. 17.000 årlige dødsfald, er det nærmest en selvfølge, at vi bør frygte alt muligt. Lige bortset fra islamiseringen. Bandekrige og knivsport, bilafbrændinger, ildspåsættelser, svenskere og russere klarer vi nemt.
Beredskabsstyrelsen
Den før så beskedne instans, skal have et større boost. EU-buffere, klimaforandring, strømnedbrydelse, mangel på drikkevand, frygt for oversvømmelser, Golfstrømsændring, Cyberangreb etc. – alt skal nu tages i betragtning, for at vi danskere ikke skal frygte døden i utide. Fra Bornholm lød det forsigtigt, at vi burde sørge for mad og drikke til tre døgn. Men jeg kender folk, der ufarligt har fastet i længere tid. Af religiøse, sygdomsmæssige, slankeårsags- eller andre ufarlige grunde. Jeg er selv iblandt dem.
For hvis skyld?
Skrivelsen beroliger og foruroliger. Vi rammes sjældent af katastrofer, hedder det. Men vi bør alligevel forberede os derpå. Både for egen og for fællesskabets skyld. Ordlyden fra covid-tiden er genkendelig. Hele 15 styrelser mv. bakker op: Beredskabsstyrelsen, DMI, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen og sågar Danmarks Nationalbank. Så ikke et øje er tørt.