CO2-afgift vil føre til stigende andel af ”stærkt konkurstruede” landmænd

Getting your Trinity Audio player ready...

Ifølge de internationale nyhedsbureauer har regeringen i New Zealand opgivet planerne om at indføre en CO2-afgift i landbruget.

 

I den danske debat om at pålægge landbruget en afgift for udledning af drivhusgasser, har der været henvist til netop New Zealand. Nu har New Zealands landbrugsminister oplyst, at landets regering vil leve op til sine klimaforpligtelser uden at skulle risikere at lukke newzealandske landbrug.

 

”Det giver ikke mening at sende job og produktion til udlandet, mens mindre CO2-effektive lande producerer den mad, som verden har brug for”, siger landbrugsminister Todd McClay.

 

Landbruget er af stor betydning for New Zealands økonomi og hjemtager 44 pct. af landets eksportindtægter. På de newzealandske marker og gårde er der 10 millioner kvæg og 25 millioner får.

 

Ifølge beregninger kommer knap halvdelen af New Zealands udledning af drivhusgasser fra landbruget. Blandt andet udledes der metangas fra kvæg, når de prutter og bøvser, mens der udledes nitrogenoxid fra landbrugsdyrenes urin.

 

Afgiftsplanerne i New Zealand

Det var New Zealands daværende Labour-regering med premierminister Jacinda Ardern i spidsen, der i 2022 fremsatte forslaget om at påføre landbruget en afgift på drivhusgasudledning.

 

Regeringen præsenterede emissions reduction plan for 2022-25 med forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”.

 

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med i Danmark. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

 

Planerne affødte protester i landbruget. Landmændene frygtede, at det ville skade deres forretning.

 

Da en ny centrum-højre-regering trådte til i slutningen af 2023, skete det med et løfte om, at landbruget, kød- og gødningsproducenterne ville blive undtaget den kommende afgift, som skulle indføres i 2025.

 

Ifølge New Zealands landbrugsminister vil regeringen nu hjælpe landbruget med at sænke dets udledning af CO2 og andre drivhusgasser ved hjælp af teknologiske løsninger.

 

Det skal ske på en måde, som ikke tvinger landbruget til at skrue ned for produktionen og eksporten af varer til udlandet.

 

Afgiftsplanerne i Danmark. Bekymringen er udbredt i landbruget

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget. På generalforsamlingen i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, fortalte 35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler.

 

Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

 

Økologi rammes hårdt

Økologiske landmænd er i særlig grad bekymrede ved den bebudede CO2-afgift. Afgiften vil paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end konventionelle landmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug.

 

Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse: ”Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke”.

 

I valgkampen forud for Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 har Danmarksdemokraterne været det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget.

 

Ikke mindst i Jylland, har Venstres kandidater, der – trods partiets officielle holdning stort set alle er modstander af en CO2-afgift – været presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

 

Folketingets formand, Søren Gade, er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen. der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

 

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

 

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

 

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

 

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

 

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

 

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

 

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

 

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

 

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

 

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

 

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.

 

EU-Kommissionen lemper miljøkravene til landbruget

Ved en afstemning i Europa-Parlamentet onsdag den 24. april 2024 var der klart flertal for en pakke fra EU-Kommissionen, hvor der bliver lempet på en række miljøkrav til landbruget. 425 stemte for og 130 stemte i mod.

 

Kommissionen har begrundet pakken med ønsket om at forenkle EU’s landbrugspolitik. Der er fra Kommissionens side ikke lagt skjul på, at det sker for at imødekomme protesterne fra europæiske landmænd, hvor ikke mindst protesterne i Frankrig, Polen, Holland, Belgien og Tyskland har været særdeles højlydte.

 

Det bemærkelsesværdige er, at de to socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, begge stemte imod pakken fra EU-Kommissionen, som skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

 

Den danske regerings officielle holdning til pakken er positiv, og man støtter, at EU fjerner kravet om fire procent brak, og forslagene fra EU-Kommissionen, der skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…