Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tre franskmænd blev i går onsdag klokken ved Retten i Sønderborg idømt langvarige fængselsstraffe for at have indsmuglet godt 10 kilo kokain.
De tre dømte, to mænd på henholdsvis 19 og 31 år samt en 20-årig kvinde, blev tilsammen idømt 21 års fængsel og udvisning for bestandig.
Således blev de to mænd hver idømt otte års fængsel, medens kvinden slap med en dom på fem års fængsel.
Blev taget ved en lille grænseovergang
De tre dømte kørte den 12. december 2023 over grænsen ved den lille Vilmkær grænseovergang ved Padborg.
En 20-årig kvinde og en 31-årig mand passerede grænsen klokken 19.24, hvorefter en 19-årig mand fire minutter senere fulgte efter i en anden bil.
Her fandt politiet 10 pakker med i alt 10 kilo kokain skjult i et hulrum i bilen.
Anklagemyndigheden overvejer at anke straffen
Hos anklagemyndigheden er man ikke helt tilfredse med straffen og overvejer at anke til skærpelse.
Det oplyser anklagefuldmægtig Karl Kristian Læsøe Fink i en pressemeddelelse.
”Anklagemyndighedens påstand var ni års fængsel og udvisning for bestandigt. I forhold til sanktionen ligger rettens udmåling inden for det niveau, som er praksis for sager med denne mængde kokain,” siger Læsøe Fink og fortsætter:
”Kvinden fik en mindre sanktion, fordi retten fandt, at hendes rolle var af mindre betydning end de to mænds. Anklagemyndigheden vil nu læse dommen grundigt igennem, og derefter forholder vi os til en eventuel indstilling til statsadvokaten om anke,” siger anklagerfuldmægtig Karl Kristian Læsøe Fink.
Alle tre dømte udbad sig betænkningstid i forhold til anke.