Berømt forfatter med muslimsk baggrund advarede mod islam – nu er han arresteret, og ingen ved hvorfor

Boualem Sansal/ You Tube
Getting your Trinity Audio player ready...

Boualem Sansal er en berømt og prisbelønnet algerisk forfatter. Nu er han arresteret i Algeriet – ingen kender den konkrete grund. Der er ikke noget anklageskrift.

 

Sansal er algerier, men han har også et fransk statsborgerskab, som han er tildelt som en anerkendelse af hans forfatterskab og store indsats.

 

Sansal er kendt som en skarp kritiker af islam.

 

Han kender alt til islam fra sit liv i det muslimske Algeriet. Samtidig har han stor viden om forholdene i Europa.

 

Han har i mange år advaret om, at islamismen er ved at ødelægge Europa.

 

Han har også advaret mod Hamas: Hamas er kun begyndelsen, sagde han som gengivet her i Den Korte Avis.

 

Sansal har også konstant kritiseret Algeriet for et være et islamisk diktatur. Uden at der er sket ham noget.

 

Men den 16. november blev han arresteret, da han kom tilbage til Algeriet fra et ophold i Frankrig.

 

2084.Verdens endeligt

 

I 2016 udgav han en meget omtalt roman med den ildevarslende titel: “2084. Verdens endeligt”.

 

I den forbindelse kom han med en opsigtsvækkende advarsel om, at Nu siger han, at islams fremmarch vil sprænge de europæiske samfund i stykker.

 

“Europas samfund er på vej mod ødelæggelse”.

 

Den opsigtsvækkende advarsel falder i et interview med den tyske avis Welt am Sonntag. Anledningen til interviewet var hans roman: “2084. Verdens endeligt.”

 

Titlen er inspireret af George Orwells berømte roman ”1984”, der udmalede et fremtidigt totalitært samfund.

 

Boualem Sansal beskriver et fremtidens Europa, der er underkastet et islamistisk diktatur.

 

http://www.welt.de/kultur/literarischewelt/article155752745/Der-Islam-wird-unsere-Gesellschaft-aufsprengen.html

 

Frankrig er ved at blive islamiseret

Sansal, der er ikke-troende, bor stadig i Algeriet, hvor han har oplevet islamismens voldsomme fremmarch. I interviewet illustrerer han det med et eksempel fra kulturlivet:

 

Efter Algeriets uafhængighed var der 150 biografer og 250 boglader i landet. Nu er der ingen biografer og 4-5 boglader. Til gengæld er antallet af moskeer blevet forøget med mange gange tusind.

 

Forfatteren har med sin algeriske baggrund særlige relationer til Frankrig. Han siger: ”Frankrig er ved at blive islamiseret”. Frygten melder sig nu for alvor blandt franskmændene.

 

Da terroren ramte Charlie Hebdo, forsøgte en del mennesker at klamre sig til den forklaring, at bladet jo også havde været meget provokerende over for islam.

 

Men med det seneste terrorangreb i Paris, kan den slags søforklaringer ikke længere bruges. Det var et direkte angreb på vestlig kultur og livsstil: musikstedet Bataclan, fortovscafeerne, det nationale fodboldstadion.

 

Vesten ødelægger sig selv indefra

Islamisterne kan ikke besejre Vesten militært, lyder det fra Boualem Sansal. Men de kan få Vesten til at ødelægge sig selv indefra. De vil spalte samfundet, og hvis det lykkes dem, vil det samfund, vi har kendt, før eller siden gå under.

 

Han bruger ikke ordet parallelsamfund. Men han taler om, at islam vil sprænge de europæiske samfund i stykker.

 

Sansal tror ikke på, at de europæiske lande længere har den fornødne modstandskraft til at forhindre denne udvikling. Drivkraften mangler. Som han siger:

 

”Tidligere ville vi være gået til verdens ende for ordet frihed. I dag er det hult.”

 

Det naive Tyskland

Den algeriske forfatter giver ikke meget for Angela Merkels Tyskland. Welt am Sonntag spørger ham, hvad hans forudsigelser er for landet. Han svarer:

 

”Tyskland har været komplet naivt. Og på længere sigt er Tyskland det land, som er mest truet.”

 

Han henviser til, at Tyskland længe troede, at det ikke ville blive ramt af problemerne med islam. Og på grund af nazismen og krigen var det præget af en ekstrem – og altså naiv – tolerance.

 

Han giver et eksempel: Da nogle af de mest rabiate islamistiske kræfter blev jaget ud af Algeriet, blev de anerkendt som politiske flygtninge i Tyskland.

 

Sansal peger på, at Tyskland har oplevet en enorm tyrkisk indvandring, der giver Tyrkiets islamistiske præsident Erdogan stor indflydelse på den tyske udvikling.

 

Et kort og kontant svar

Boualem Sansals billede af, hvad der ligger foran os, er dystert. Han har set, hvordan islamismen er blevet stadig stærkere i den arabiske verden. Nu ser han, hvordan den vinder hastigt frem i et Europa med ukontrolleret indvandring.

 

”Jeg bryder mig ikke om islam. Jeg tror ikke på den, og jeg slår fast, at den ikke kun er en fare, men en enorm fare.”

 

Sansal har en stor kærlighed til den civilisation, som har sit historiske udspring i Europa. ”Som demokrat ser jeg med stor beklagelse vores civilisation gå under, for den har bragt menneskeheden fremad – trods udskejelser.”

 

Titlen på hans roman er altså: ”2084. Verdens endeligt”. Her tænker han frem for alt på Europa og europæiske kultur også uden for Europa.

 

Intervieweren spørger: ”Er Europa virkelig i den grad færdigt?”

 

Boualem Sansals svar er kort og kontant:

 

”Ja. Det har ikke længere nogen fremtid.”

Omtalen af Boualem Sansals bog kunne også læses i Den Korte Avis 2016.

 

Man kan købe bogen her:

 

https://www.amazon.fr/2084-monde-Rentr%C3%A9e-litt%C3%A9raire-Gallimard/dp/2070149935

Del på Facebook