|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Peter Ernstved Rasmussen har en baggrund i hæren som reserveofficer. Han har som journalist i mange år beskæftiget sig med forsvarspolitik og har derfra haft en fortrinlig udsigt til den lange række af ødelæggende beslutninger og sager, som har nedkæmpet det danske forsvar. Det er en fremragende bog.
Det, der først og fremmest er rystende ved beretningen, er omfanget af korruption i forsvarets ledelse. Bag beslutningen om at detronisere forsvarschefen lå et ønske om at omfordele magten over Forsvaret til egen fordel. Derudover er der flere nepotismesager og sager om underslæb.
Bogen er til tider meget underholdende. Ikke mindst beretningen om det berømte dobbeltinterview med Trine Bramsen og Flemming Lentfer er morsomt skrevet.
Det er jo et helt legitimt synspunkt, at ministeren udtaler sig på områdets vegne. Sådan er det i miljøpolitik, sundhedspolitik og uddannelsespolitik. Men i forsvaret er der en anden kultur og tradition. Det var Trine Bramsen ikke med på, og hun kom på glatis.
Ledere uden kvalifikationer – og dræb budbringeren
Man skal næsten til bogens afslutning for at finde et samlet bud på kilden til problemet.
Nemlig en ny idé om, at den bedste leder er generalist og derfor ikke behøver nogen faglighed eller praktisk ballast.
Forsvarets nye ledere er akademikere, som i princippet bliver sat til at lede hvad som helst og hvem som helst. Det indebærer, at spidsen af forsvaret er blevet besat af akademiske generalister uden faglig indsigt og professionelle kompetencer. De har været dygtige til magtspillet – og lige så dygtige til at ignorere fagligheden.
Forfatteren rejser den mistanke, at det samme gælder politiet, sundhedssektoren, uddannelsessektoren osv.
Således er forsvaret kun en brik i et bredere og mere generelt problem i stat og samfund. Lad os for nemhed skyld kalde problemet cand.scient.politiseringen af myndigheder, institutioner og organisationer.
Denne udvikling har gjort det muligt for kyniske embedsmænd at tvinge politikerne til at beslutte meget store reformer, som embedsmændene bruger til at mele deres egen kage. Ganske smart, må det medgives.
Et gennemgående tema i bogen er ledelsens knægtelse af de ansattes ytringsfrihed. Ledelsen nægtede at lytte til kritik og advarsler. Der blev slået ned med hård hånd på ansatte, som ikke bakkede servilt op om ministeriets progressive vanvid.
Forfatterens påstand er, at de politiske beslutninger bliver bedre, hvis de ansatte får lov at blande sig i debatten med deres faglighed.
Genkendelig, journalistisk fremstilling
Bogen er i høj grad en personlig beretning baseret på forfatterens oplevelser og interviews i den lange historie om Forsvarets opløsning. Peter Ernstved Rasmussen har befundet sig andre steder og i andre luftlag, men Jeg kan sagtens genkende hans historie fra mine egne oplevelser i forsvaret, som begyndte i 1982.
Grundet forfatterens baggrund er bogen mest af alt journalistisk. Den militære faglighed er ikke dyb, og der er heller ikke andre tekniske eller økonomiske redegørelser. Mange af bogens påstande står hen som påstande, hvor man savner argumentation og dokumentation. F.eks. efterlader forfatteren læseren med det indtryk, at reduktion af værnepligten til fire måneder og indførelse af hærens resterende uddannelse slet ikke var nogen besparelse. Men er det rigtigt?
Forfatterens grundsyn synes at være, at forsvar er godt. Det betyder, at mere forsvar er bedre, og mindre forsvar er dårligt.
Her tilbydes vi ingen refleksioner over, hvorvidt fx de internationale operationer og den blinde følgagtighed efter USA var rigtig eller forkert. At resultaterne af krigene i Afghanistan, Irak og Libyen var ulykkelige, fremlægges uden videre diskussion. Det er ellers et meget aktuelt emne takket være DR’s dokumentarserie Velkommen til frontlinjen.
Disse spørgsmål ligger uden for bogens sigte. Der er kritik af, at vi alt for hurtigt nedlagde mobiliseringsforsvaret og alt for voldsomt høstede af fredsdividenden. Set i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling er det utvivlsomt rigtigt.
Trods bogens begrænsninger er der i høj grad tale om en læseværdig, aktuel bog med historisk perspektiv. Bogen er unik. Der findes ingen andre fremstillinger, som giver en bedre samlet fremstilling af den danske perlerække af forsvarspolitiske misforståelser, anført af selviske chefer og ledere uden faglige kvalifikationer og politikere uden sans for forsvarets værdi. Det er mildest talt skræmmende læsning.
Peter Ernstved Rasmussen: Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra
392 sider, 300 kr.
Lindhardt & Ringhof
