Afrikansk udseende ’bankbud’ fik lokket hævekort og pinkode fra 87-årig kvinde

Modelfoto, Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Kl. 16.00 anmeldte pårørende til en 87-årig kvinde bosiddende i det vestlige Roskilde, at den ældre kvinde var blevet bedraget en time tidligere.

 

Kvinden var først blevet ringet op af en person, der præsenterede sig som medarbejder i Danske Bank og oplyste, at der var blevet hævet 10.000 kr. fra kvindens kort.

 

Derfor skulle kortet spærres.

 

Afrikansk udseende ’bankbud’

Kort tid efter dukkede en mand op hjemme hos kvinden og præsenterede sig som Jonas fra Danske Bank.

 

Han foregav at spærre kvindens kort og tog dette med sig, da han forlod hendes bopæl.

 

Det er i øjeblikket uklart, om kvindens kort nåede at blive misbrugt, inden det blev spærret.

’Bankbud’ Jonas beskrives som:
Mand, afrikansk af udseende, 20-25 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden, dansktalende.

 

Han var iført sort jakke, sorte bukser og sort kasket.

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

 

Endnu en anmeldelse om bedrageri
Kl. 17.02 modtog Midt- og Vestsjællands Politi endnu en anmeldelse om bedrageri.

 

Denne gang var gået ud over en 81-årig kvinde fra det centrale Roskilde, der ligeledes var blevet kontaktet først på telefon og efterfølgende personligt på sin adresse.

 

Her havde en mand taget hendes betalingskort med sig.

 

Efterfølgende var der hævet 1700 kr. fra kortet, inden det blev spærret af en pårørende til den ældre kvinde.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…