|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Newton om verdens kollaps år 2060
Af Visti Christensen
Sir Isaac Newton (1643-1727) huskes mest for teorien om tyngdekraften og bevægelsesprincipper. Men selv betragtede han sit revolutionerende matematiske arbejde som værende i anden række, i forhold til sine alkymistiske og teologiske studier. Han havde flere teorier om bl.a. Pyramidernes hemmeligheder, og selv håbede han at få indsigt i oldtidens målesystemer, bl.a. hvordan Solomons tempel var bygget, afstande i universet, og hvornår dommedag ville indfinde sig og afsløre Bibelens skjulte budskaber.
Arbejdsområder
Mange af Newtons studier i optik, geometri, algebra, matematik og fysik, som det havde taget ham 20 år at regne ud og notere ned, findes desværre ikke længere. I en formentlig apokryfisk historie hedder det, at én af hans hunde, Diamond, kom til at vælte et stearinlys, hvorved meget materiale brændte.
Studier i Apokalypsen
Meget tidligt havde Newton været interesseret i teologiske studier. Det var især profetierne, der havde hans interesse. Han efterlod sig i manuskriptet “Studier i Daniels profeti og Apokalypsen” fortolkninger af Johs. Åbenbaring og andre bibelske tekster.
Bibelens troværdighed
I modsætning til de fleste nutidige forskere, var Newton overbevist om, at Bibelens ord var sande. Også dens tale om Antikrist, Skøgen Babylon, Dyrene i Johs. Åbenbaring og Dyret i Daniels bog. – I avisen ”The Guardian” oplyser ifølge Videnskab.dk., at Newtons noter, der nu er sat på auktion, giver indblik i en tid, hvor videnskaben i høj grad var teologiens tjener.
Nye afsløringer
Nogle af Newtons private noter, der aldrig tidligere har været offentliggjort, afslører hvor megen tid denne intellektuelle kæmpe brugte på at afdække både pyramidernes hemmeligheder. Herudover at han var overbevist om, at Bibelen var fuld af skjulte profetier. At Gud ikke er begrænset af tid og rum, og at han derfor har kunnet se verdens ende og Dommedag allerede fra begyndelsen.
Krige og katastrofer
Flere, der har studeret de nyligt offentliggjorte noter, oplyser, at Newton også havde forudsagt, at verden – indtil år 2060 – ville opleve krige og katastrofer uden sidestykke. Og at disse ville ende ud i verdens snarlige ende. En af dem er Rasmus Krarup Jensen, der i et indlæg har kaldt det for noget af en kuldegys-fremkaldende forudsigelse af Dommedag, som vi er tæt på.
Fremtiden er kort
Om Newtons forudsigelser holder stik, er selvfølgelig en debat værd. Det er trods alt 400 år siden, han gik rundt med sine teorier. Men hans blanding af videnskab og bibeltolkning har i hvert fald efterladt et fascinerende perspektiv på, hvordan universet og tiden kunne hænge sammen. Vi er jo nogle, der ikke oplever år 2060, men vi har set rigeligt med tendenser i det sidste kvarte århundrede.
Læs mere på Videnskab.dk: Jordens undergang: Her er de tre største trusler
