|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den tyske regeringskoalition ledet af kansler Olaf Scholz er kollapset, og tyskerne skal have nyvalg i begyndelsen af det nye år – formentlig den 23. februar.
Tysklands regerende “trafiklys”-koalition, dannet af det socialdemokratiske parti (SPD), De Grønne og Frie Demokrater (FDP), kollapsede den 6. november, efter at kansler Olaf Scholz afskedigede sin finansminister, FDP-lederen Christian Lindner.
Scholz har meddelt, at en tillidsafstemning i Forbundsdagen vil finde sted den 16. december. Når Scholz herefter konstaterer, at der ikke er tillid til ham, skal præsident Frank-Walter Steinmeier vurdere situationen. Hvis han beslutter sig for, der skal være nyvalg, vil der være 60 dage til valgdagen.
Herefter forventes valget at finde sted den 23. februar.
Interne problemer i regeringskoalitionen
Regeringskoalitionen blev dannet efter valget i 2021, men samarbejdet mellem det liberale FDP og centrum-venstre-partnerne i SPD og De Grønne har været konfliktfyldt.
Det afgørende brud kom under forberedelserne til 2025-budgettet, hvor Scholz argumenterede for at sætte Tysklands “gældsbremse” på pause, som begrænser den offentlige låntagning til 0,35 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Finansminister Lindner insisterede at opretholde budgetdisciplinen og krævede store nedskæringer i de offentlige udgifter og at en række af klimamålene skulle tilbagerulles.
Udsigterne for valget
Den nuværende vicekansler, økonomi- og klimaminister Robert Habeck, fra De Grønne har allerede meldt sig som kanslerkandidat, men den Kristelig-Demokratiske Union (CDU) og dets bayerske søsterparti ligger i øjeblikket på 32 procent ifølge en nylig INSA-meningsmåling, mere end alle tre koalitionspartier tilsammen.
Friedrich Merz har flyttet partiet mod højre, siden han blev leder i 2022, er derfor godt placeret til at blive den næste kansler.
Baseret på de nuværende meningsmålinger kan han lede en regering med SPD – der, baseret på de seneste forudsigelser, står til at få 16 procent. Alternativt kan CDU måske samarbejde med De Grønne, der ligger på 12 procent i meningsmålingerne.
Merz har lovet at rulle flere af koalitionens reformer tilbage, herunder om klimaet. Han ønsker at sænke skatterne, reducere de sociale udgifter og stramme grænsekontrollen og reducere immigrationen.
Scholz, der ifølge meningsmålinger nu er den mindst populære kansler i efterkrigstiden, har indikeret, at han vil stille op igen som partiets kandidat.
Men mange ledende personer i SPD ønsker fornyelse. Hvis Scholz afsættes, vil forsvarsminister Boris Pistorius sandsynligvis erstatte ham.
Det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) er på vej til at registrere et historisk resultat på 20 pct. ifølge meningsmålingerne. Umiddelbart er alle andre partier ikke indstiulet på at samarbejde med AfD, men et godt valgresultat vil øge partiets parlamentariske indflydelse.
Det socialistiske venstreparti er i øjeblikket under spærregrænsen på 5 procent, mens det nydannede, venstreorienterede Bündnis Sahra Wagenknecht ligger på 7 procent.
Valgets temaer
I forhold til Ukraine har den tyske regeringskoalition været fodslæbende. Scholz talte for nylig med den russiske præsident Vladimir Putin for første gang i to år. Han har en tendens til at gå mere forsigtigt frem og har nægtet at levere langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine af frygt for at eskalere konflikten.
Til sammenligning har Merz været mere aggressiv med hensyn til våbenleverancer og indikeret, at han ville godkende overførslen i overensstemmelse med Storbritanniens, Frankrigs og USA’s politik.
Den tyske økonomi er stagnerende, og Trumps planer om at lægge 20 procent told på al import og 60 procent på kinesisk import vil potentielt lægge yderligere pres på budgettet og vil have alvorlige konsekvenser for økonomien, da Tyskland fortsat er stærkt afhængig af eksport af forarbejdede varer.
Tysklands centralbank vurderede tirsdag, at den nuværende stagnation sandsynligvis vil fortsætte i lyset af svag international efterspørgsel og investeringer og udsigten til nye amerikanske toldsatser.
Samtidig er der stadig stor forskel på levestandarden i det tidligere Vesttyskland, som oplevede stor økonomisk vækst og fremgang i levestandarden i efterkrigstiden, og det tidligere Østtyskland, som ikke havde en bæredygtig økonomi.
Det er en grund til, at det højreekstreme parti AfD (Alternative für Deutschland), som ingen andre partier vil samarbejde med, og protestpartiet til venstre, Bündnis Sahra Wagenknecht, står særlig stærkt i det østtyske.
Merz, der længe har været kendt som en finanspolitisk høg, har for nylig foreslået en åbenhed over for at reformere den, tyske gældsbremse – et muligt tegn på en skiftende konsensus.
Dezernat Zukunft, et forskningsinstitut, der er fortaler for en reform af gældsbremsen, anslår, at Tyskland har brug for offentlige udgifter på 782 milliarder dollars inden 2030, men ”det dybere spørgsmål er, om der er et politisk flertal for gældsfinansiering i Tyskland,” sagde Max Krahe, forskningsdirektør ved Dezernat Zukunft, ifølge tyske medier. ”Er der politisk vilje til at bruge gæld som finansieringsinstrument i forhold til problemerne med forsvar, den grønne omstilling, infrastruktur, konkurrenceevne, uddannelse, og sundhedspleje m.v.”
Tysklands økonomiske betydning for Danmark
Ifølge Danmarks Statistik (den 11. november 2024) var Tyskland Danmarks 2. største eksportmarked i 2023 med en samlet eksportindtægt på 232,5 mia. kr., svarende til 12,2 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter.
Importen af vare- og tjenesteydelser fra Tyskland beløb sig i 2023 til 236,7 mia. kr. svarende til 14,1 pct. af Danmarks samlede import (BB)
