Som en flok ulve: En mand uden fast bopæl i Danmark plus tre andre sigtet for råt overfald på 57-årig mand – politiet leder efter endnu flere

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Efter et brutalt og røverisk overfald på en 57-årig mand har Østjyllands Politi nu anholdt og sigtet fire mænd for grov vold og røveri, og hvoraf den ene er uden fast bopæl i Danmark.

 

”Det er imidlertid politiets formodning, at flere gerningsmænd har været medvirkende til det alvorlige overfald på den 57-årige,” lyder det fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

 

Overfaldet og røveriet fandt sted natten til mandag, hvor en gruppe af maskerede personer omkring kl. 02.05 mødte op ved den 57-åriges bopæl i det nordøstlige Randers og udsatte ham for et groft overfald.

 

 

Blev slået og sparket og stukket med en kniv

Ifølge anmeldelsen, som politiet modtog kort tid efter, blev den 57-årige mand først væltet omkuld, inden han efterfølgende blev slået og sparket og stukket med kniv.

 

Gerningsmændene stjal derefter nogle tusinde kroner i kontanter fra stedet og var forsvundet fra adressen ved politiet ankomst nogle minutter senere.

 

Den 57-årige mand blev bragt til hospitalet med ambulance for behandling, men han var ikke umiddelbart i kritisk tilstand.

 

 

Opfordrer de øvrige gerningsmænd til at melde sig

 

De fire mænd blev alle blevet anholdt tirsdag eftermiddag kl. 13.09 i forbindelse med Østjyllands Politis efterforskning af sagen.

 

 

De blev anholdt, da de kom kørende i en bil i det centrale Aarhus, som blev bragt til standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi.

 

 

Der er tale om en 18-årig mand fra Vejle, en 27-årig mand fra Randers, en 27-årig mand fra Aarhus og en 27-årig mand uden fast bopæl i Danmark.

 

 

Som nævnt mistænker Østjyllands Politi endnu flere har deltaget i det brutale overfald og røveriet.

 

 

”De pågældende personer er velkomne til at melde sig selv til Østjyllands Politi, så de kan få afgivet deres forklaring til politiet,” lyder opfordringen fra anklagemyndigheden.

 

 

Af hensyn til sagens fortsatte efterforskning har Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Del på Facebook