Nobelprisen i økonomi for 2024

Alfred Nobel
Getting your Trinity Audio player ready...

Mandag den 10. oktober 2024 kl. 11.00 blev det i Stockholm bekendtgjort, hvem der tildeles Nobelprisen i økonomi for 2024.

 

Bekendtgørelsen i Stockholm om Nobelprisen i økonomi for 2024 (Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2024) lyder:

“The Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2024” tildeles:

Daron Acemoglu
Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, USA

Simon Johnson
Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, USA

James A. Robinson
University of Chicago, IL, USA

Motivation

Prisen tildeles de amerikanske økonomer “for studies of how institutions are formed and affect prosperity”.

I motivationen hedder det, at økonomerne har hjulpet os til at forstå forskelle i velstand mellem nationer. Daron Acemoglu, Simon Johnson og James Robinson har således demonstreret vigtigheden af samfundsinstitutioner for et lands velstand. Samfund der ikke lever op til kravene til en retsstat og med mangelfulde institutioner, hvor befolkningen udnyttes, skaber ikke vækst eller forandring til det bedre. Prismodtagernes forskning hjælper os med at forstå hvorfor.

 

Blandt fagøkonomer kommer det ikke som den helt store overraskelse, at tyrkisk-amerikanske Daron Acemoglu, professor ved MIT i USA og forfatter til adskillige bestsellere, herunder “Why Nations Fail: The Origins of Power, Prosperity, and Poverty”, er blandt prismodtagerne.

 

Acemoglus arbejde med den langsigtede udvikling af institutioner, der letter eller hindrer økonomisk vækst, er bredt anerkendt.

 

Kvindelige Nobelpris-modtagere

Nobelprisen i økonomi gik sidste år gik til den amerikanske økonom Claudia Goldin, der blev anerkendt “for at have fremmet vores forståelse af kvinders arbejdsmarkedsresultater”.

 

Goldin var ironisk nok en af ​​meget få kvinder, der har modtaget prisen. Af de 93 prisvindere, der er blevet hædret siden 1969, har kun tre været kvinder – Goldin i 2023, hendes landsmand Elinor Ostrom i 2009 og fransk-amerikanske Esther Duflo i 2019.

 

Nobelpristagere med dansk tilknytning

Prisen er tidligere givet til økonomer med en vis tilknytning til Danmark:

 

Dale Thomas Mortensen (1939 – 2014) fik prisen i 2010 som anerkendelse for hans banebrydende arbejde med arbejdsmarkedsmodeller og ”economic friction” – mangel på information og andre afvigelser fra det perfekte marked. Dale Mortensens far var danskfødt, og Dale Mortensen har siden begyndelsen af 1980’erne jævnligt gæstet Aarhus Universitet.

 

Lars Peter Hansen (født 1952) fik prisen i 2013 for udviklingen af økonometriske modeller for sammenhænge mellem makroøkonomi og udviklingen på de finansielle markeder. Lars Peter Hansen er amerikaner af dansk afstamning, idet hans tipoldeforældre Ole og Marie Hansen i sidste halvdel af 1800-tallet udvandrede fra Nordfyn til Utah.

 

Om prisen

Prisen i økonomi er stiftet af Sveriges centralbank i 1968 for at markere bankens 300-års jubilæum. Den hedder officielt “Sveriges centralbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel” og blev første gang uddelt i 1969.

 

Prisen er i 2024 er en guldmedalje, et diplom og 1 million dollars, der deles mellem prismodtagerne.

 

Nobelpriserne vil blive uddelt ved ceremonier i Stockholm og Oslo den 10. december, årsdagen for videnskabsmanden Alfred Nobels død i 1896.

Del på Facebook