To eksplosioner tæt på Israels ambassade i København – sker lige efter Irans bombardementer af Israel

Den israelske ambassade i København
Getting your Trinity Audio player ready...

Der har været to eksplosioner i nærheden af Israels ambassade i Hellerup i København sent i nat/tidligt morgen.

 

Ingen er kommet til skade. Det skriver politiet i et opslag på X. Desuden var der klokke 7 et kort pressemøde.

 

Politiet vil ikke sige om der er en sammenhæng mellem eksplosionerne og ambassaden.

 

»Vi er på baggrund af to eksplosioner til stede i området Strandagervej/Lundevangsvej. Ingen er kommet til skade, og vi er i gang med de indledende undersøgelser på stedet«.

 

»En eventuel forbindelse til den israelske ambassade, der ligger i området«, undersøges, skriver Københavns Politi.

 

ambassaden skriver på sin hjemmeside her til morgen:

 

“Vi er chokerede over eksplosionerne nær ambassaden tidligere i dag. Vi har fuld tillid til det danske politi i deres håndtering af sagen og den videre efterforskning.”

 

Det er for tidligt endnu at sige, om det har en sammenhæng mellem det ene eller det andet, sagde vicepolitiinspektør Jakob Hansen.

 

Det vides ikke, om eksplosionerne har noget med ambassadens beliggenhed at gøre, men politiet undersøger forholdene nærmere.

 

– Vi efterforsker adressen, og de omstændigheder, der er omkring det, og så kigger naturligvis i retningen af den israelske ambassade, som ligger tæt på, sagde Jakob Hansen ifølge DR.dk og TV2.

 

Politiet har spærret af, hvor eksplosionerne er sket, ligesom man også er til stede ved ambassaden.

 

Politiet er meget fåmælt om de nærmere omstændigheder.

 

Ifølge vicepolitiinspektøren skete eksplosionerne “sidst på natten”.

 

Politiet ønsker ikke at fortælle, om det var store eller små eksplosioner i nat, og om de har medført materielle skader.

 

– Jeg kan kun sige, at ingen er kommet til skade, siger Jakob Hansen.

 

– Det er klart, at eksplosioner er voldsomt for beboere i området, uanset om det er her eller andre steder i landet. Derfor vil vi gerne være mere til stede i forhold til at kunne være synlige over for beboere, som måtte være utrygge ved, at sådan noget her sker, sagde vicepolitiinspektøren.

 

Iran bomber Israel – og Israel svarer igen

I går aftes sendte Iran omkring 200 ballistiske missiler mod Israel.
Et stort antal israelere måtte søge ly i beskyttelsesrum.

 

Irans revolutionsgarde har taget ansvar for angrebet, og siger at det er gengældelse for Israels drab på den øverste leder af Hamas’ politiske organ, Ismail Haniyeh, Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, og Abbas Nilforoushan, general i Revolutionsgarden.

 

Iran vil komme til at bøde for tirsdagens angreb mod Israel, lyder det tirsdag aften fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.

 

– Iran begik en stor fejl her til aften – og det kommer de til at betale for, siger han tirsdag aften i begyndelsen af et sikkerhedspolitisk møde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

– Regimet i Iran forstår ikke vores vilje til at forsvare os selv og vores vilje til gøre gengæld mod vores fjender, siger han videre.

Del på Facebook