Getting your Trinity Audio player ready...
|
Betjente fra Østjyllands Politis Lokalpoliti i Aarhus Vest var torsdag formiddag til stede på en adresse i Brabrand.
Her var der mistanke om, at der i et kælderrum blev opbevaret tyvekoster fra et nyligt anmeldt indbrud i en container med fødevarer.
Ville lige taget et kig på lejligheden
I forbindelse med politiets tilstedeværelse og observationer ved kælderrummet blev det besluttet, at der også skulle foretages ransagning af en lejlighed på stedet med tilknytning til kælderrummet.
Den efterfølgende ransagning i den tilknyttede lejlighed førte til, at politiet fandt knap 5.000 receptpligtige tramadolpiller,
Dertil kommer flere end 200 flasker med lattergas, en signalpistol og godt 150 styk løsskuds ammunition samt to pebersprays og en endnu ikke opgjort mængde kokain.
Kan medføre flere sigtede i sagen
To mænd på 24 og 25 år blev anholdt i forbindelse med sagen.
Sagen vil nu blive efterforsket nærmere i forhold til at få klarlagt et nærmere ejerforhold over alle de ulovlige genstande, som politiet beslaglagde fra stedet.
Politiet kan ikke udelukke, at flere personer på et senere tidspunkt kan blive sigtet i sagen.
Utroligt, hvad en mistanke om stjålne madvarer kan medføre.