|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ikke uventet bliver det ministeren for udviklingssamarbejde og global økonomi, Dan Jørgensen (S), der i de kommende fem år skal overtage Danmarks post i EU-Kommissionen.
Han afløser Margrethe Vestager, der siden 2014 har været konkurrencekommissær og tillige siden 2019 næstformand i EU-kommission.
Det oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i dag, tirsdag, hvor regeringen også præsenterede tre nye ministerier.
Der er endnu ikke sat navne på de nye ministre, eller den rokade der vil komme som følge af Dan Jørgensens udtrædelse af regeringe.
Det vil først blive offentliggjort på et pressemøde i morgen, torsdag.
Noget grønt, noget europæisk og noget beredskab
Det ene af de nye ministerier skal samle alt inden for miljø og klima under navnet Den grønne Trepart.
Det andet er et Europaministerium, der skal fokusere på at forberede Danmark på at overtage formandskabet i EU den 1. juli 2025 og et halvt år frem.
Det tredje er et Ministerium for samfundssikkerhed og Beredskab og oprettes som følge af den anspændte sikkerhedssituation i Europa
”Men der bliver ikke tale om flere statsansatte,” understregede Mette Frederiksen.
Hun henviste til, at embedsmændene vil blive hentet fra andre ministerier, hvor de har haft arbejdsområder, der er relevante for de nye ministerier.
Det rejser imidlertid nye problemer.
De medarbejdere, der bliver flyttet til de nye ministerier, har haft andre opgaver i de ministerier, de kommer fra. Hvem skal nu varetage de opgaver?
Ingen enighed om pension
Efter at Socialdemokratiet tidligere i august fremsatte et forslag om at fastfryse pensionsalderen på 70 år, når den nuværende velfærdsaftale fra 2006 udløber i 2040, har det skabt uro i regeringen.
Ifølge aftalen fra 2006 var det meningen, at Folketinget herefter hvert femte år skulle forhøje pensionsalderen med ét år.
Men den aftale vil Socialdemokratiet altså droppe.
Venstre og Moderaterne uenige
Det har fra starten været velkendt, at Venstre og Moderaterne er uenige.
Det socialdemokratiske udspil fik Moderaterne og Venstre til at foreslå, at det hele skulle afklares inden et valg.
Under det noget rodede pressemødet blev spørgsmålet gentagne gange taget op, uden at der af den grund kom nogen afklaring.
”Det er velkendt, at der er uenighed blandt de tre regeringspartier, det er ikke sådan, at vi skjuler det,” sagde Venstres formand Troels Lund Poulsen og fortsatte:
”Men vi er trods alt enige om, at det vigtigste for Danmark er, at vi har en stærk økonomi.”
S vil ikke pille ved andre pensionsformer
På et spørgsmål om, hvorvidt en eventuel ny reform vil ændre på andre pensioner, afviste Mette Frederiksen, at det er meningen.
”Jeg elsker Arnepensionen,” lød det fra Mette Frederiksen.
”Og jeg elsker seniorpensionen,” lød det prompte fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.
Og dermed er grænserne trukket op med Venstre, der vil have nedsat en eller anden for pensionskommission.
Både Venstre og Moderaterne kan med god grund frygte, at Mette Frederiksen bringer pensionsspørgsmålet på bane under den kommende valgkamp.
Derfor vil de have situationen afklaret inden et valg.
Løs snak om nye arbejdsformer
Regeringen er tydeligvis meget stolt af den såkaldte økonomiske trepart og vil føre ideen videre på en lang række områder.
Det gælder blandt andet den sundhedsreform og den beskæftigelsesreform, som regeringen arbejder på.
Blandt andet her vil man bruge systemet med den såkaldt grønne trepart, hvor alle involvere parter drøfter og forhandler med hinanden.
”En ting er planer og politiske vedtagelser. Noget andet er at få det til at fungere i virkeligheden,” lød det således fra Troels Lund Poulsen.
Og trylleformularen skulle altså være den metode, der blev anvendt under den grønne trepart.
Ville se regeringens dødskamp å direkte TV
Egentlig var det meningen, at Dansk Folkeparti skulle have afholdt pressemøde klokken 11:15 i dag som afslutning på partiets sommergruppemøde i Fredensborg.
Det blev rykket frem.
”I DF ønsker vi også at se regeringens dødskamp på direkte TV. Derfor rykker vi vores eget sommergruppepressemøde til kl. 11:15 i stedet for 12:15,” skriver partiet.
Ikke helt ved siden af
Ifølge meningsmålingerne er udtrykket dødskamp ikke helt ved siden af.
Ifølge Voxmeters seneste måling i mandags den 28. august kan den samlede regering kun mønstre 37,9 procent af stemmerne og dermed få 69 mandater.
Ved valget den 1. november 2022 fik de tre regeringspartier tilsammen 50,1 procent af stemmerne og 89 mandater.
Siden er Socialdemokratiet gået tilbage fra 27,5 procent af stemmerne og 50 mandater ved valget til 22,2 procent af stemmerne og 40 mandater.
Altså et tab på ti mandater.
Venstre er gået tilbage fra 13,3 procent af stemmerne og 23 mandater ved valget til 9,7 procent af stemmerne og 18 mandater.
Altså et tab på fem mandater.
Moderaterne er gået tilbage fra 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater ved valget til 6,0 procent af stemmerne og 11 mandater,
Altså ligeledes et tab på fem mandater.
Regeringen kan så trøste sig med, at der først skal være valg igen senest den 31. oktober 2026.
Men det bliver op ad bakke, og lidt over to år kan hurtigt smutte.
Under alle omstændigheder bliver lyden af valgurets tikken højere og højere for hver dag, der går.
