|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Frankrig har i alt 81 pladser i Europa-Parlamentet. Marine Le Pens parti, National Samling, Rassemblement National (RN), får 30 pladser og bliver det største parti i Europa-Parlamentet.
Præsident Macrons koalition af partigrupper Besoin d’Europe får 13 pladser.
Réveiller l’Europe-koalitionen, der omfatter det franske socialistparti, får også 13 pladser.
Til venstre får partiet Okuvade France, La France Insoumise, 9 mandater mens det mere traditionelle højre, Les Républicains, får 6 mandater.
National Samlings (RN) bragende valgsucces rystede Frankrig, men da præsident Macron knap en time efter valgresultatet forelå meddelte, at ville opløse nationalforsamlingen og udskrive nyvalg til den 30. juni 2024, kom det som en veritabel overraskelse.
Franskmændene har tre uger til at skifte til parlamentsvalget den 30. juni. Det på et tidspunkt, hvor mange er valgtrætte efter EU-valgkampen, og der er intensive forberedelser i gang til sommer-OL i Paris senere i juli.
Det er et højt spil, præsident Emmanuel Macron spiller. Hovedmodstanderen RN med Marine Le Pens kronprins Jordan Bardella som partileder har vind i sejlene, og hvis de vinder parlamentsvalget, bliver unge Jordan Bardella premierminister.
Er Frankrig ”Terre de Champions” eller EU’s syge mand?
Det er ellers ikke længe siden, at Emmanuel Macron luftede sine drømme om Frankrig som økonomisk og politisk stormagt.
Mandag den 13. maj 2024 var Macron på Versailles-slottet vært for det 7. ”Sommet Choose France”.
Topmødet, der blev afholdt under temaet ”France, terre de champions”, var indledningen på en stribe arrangementer i Frankrig i løbet af 2024 – ikke mindst de Olympiske og Paraolympiske lege.
Emmanuel Macron startede topmøderne i 2018 med henblik på at tiltrække udenlandsk investeringskapital til den skrantende franske økonomi.
Topmødet kunne dog ikke skjule, at præsident Macron allerede inden katastrofevalget til Europaparlamentet stod i problemer til halsen. Frankrig kæmper med budgetunderskud og arbejdsløshed.
Offentlig gæld
Frankrigs offentlige gæld udgjorde ifølge Frankrigs Statistik, Insee, ved udgangen af 2023 3.101 mia. euro – over 110 pct. af BNP! Det betyder, at Frankrig indtager 3. pladsen over de mest forgældede lande efter Italien og Grækenland, men også at landet er særdeles følsomt overfor ændringer i det internationale renteniveau.
Budgetunderskud
Frankrigs budgetunderskud i 2023 blev med 5,5 pct. langt større end forventet ifølge Frankrigs Statistik, Insee, hvilket har bidraget til bekymring for præsident Macrons finanspolitiske mål.
Underskudsstigningen blev tilskrevet ”globale økonomiske udfordringer” og ”konflikten i Ukraine”, men realiteten er at det ikke er lykkedes at få kontrol over de offentlige udgifter efter amok-løbet under Covid-krisen.
Offentlige udgifter
Frankrigs offentlige udgifter udgør 58 pct. af BNP sammenlignet med et gennemsnit på godt 49 pct. i EU. De tunge poster er udgifter til pensioner, sundhed og ledighed.
Pensionsudgifterne nåede i 2023 op på 14,4 pct. af BNP, langt over EU-gennemsnittet. Frankrigs ofte lovpriste sundhedssystem koster 12,2 pct. af BNP, hvilket er 1,7 procentpoint over det europæiske gennemsnit. Også statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er højere end EU-gennemsnittet.
Nedskæringer
Skattestigninger er i den nuværende politiske situation helt udelukket, og Frankrig står derfor overfor ubehagelige nedskæringer i de offentlige udgifter, hvis målet om et budgetunderskud på 4,4 pct. skal nås i år.
Social uro
Med tanke på Gule Veste og franskmændenes velkendte modstand mod enhver forringelse af velerhvervede rettigheder, er det spørgsmålet, om Macron har modet til at føre den nødvendige politik?
Macrons vision for EU
Samme dag, Emmanuel Macron bød internationale investorer velkommen til “Choose France”-topmødet i Versailles, opfordrede han til tættere integration og konsolidering af de europæiske finansielle sektorer. Macrons bemærkninger kom i et TV-interview med Bloomberg.
Macron har længe advokeret for EU’s kapitalmarkeds-union, og ment at fragmenteringen af EU’s banksektor hæmmer konkurrenceevne og økonomisk vækst.
Præsidentvalg i 2027
Emmanuel Macron er nu i sin anden (og sidste) periode som præsident, men Macron er tydeligvis parat til at gå vidt for at undgå en præsident fra højrefløjen ved præsidentvalget i 2027.
