Getting your Trinity Audio player ready...
|
I går ved 16-tiden anmeldte en bilist, at der foran ham kørte en udenlandsk lastbil, som kørte slingrende og havde kørt over for rødt lys i høj fart.
Lastbilen kørte ind på en tankstation på Stationsholmen i Greve, hvor en patrulje nåede frem og fik stoppet lastbilchaufføren.
Den 37-årige mand fra Rumænien var tydeligt påvirket af spiritus, og en test med alkometeret viste en promille over 2,0.
Han blev derfor sigtet for vanvidskørsel, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.
Lastbilen beslaglagt med henblik på konfiskation
Lastbilen blev beslaglagt, med henblik på konfiskation, og den rumænske vognmand vil blive underrettet om sagen.
Blodprøven bliver nu hasteanalyseret, og den anholdte mand er fortsat i politiets varetægt.
Han er blevet fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i sagen.