Fire personer tiltalt for billigelse af terror – en influencer og et medlem af Hizb ut-Tahrir er blandt de tiltalte

Getting your Trinity Audio player ready...

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har nu rejst tiltale mod i alt fire personer for at hylde Hamas-angrebet på Israel.

 

Siden angrebet den 7. oktober sidste år er der både under demonstrationer og på de sociale medier blevet givet udtryk for støtte til Hamas.

 

Nogle af kommentarerne har imidlertid været så markante, at de nu har medført tiltale mod fire personer for terrorbilligelse.

 

Anklagemyndigheden kræver ubetinget fængselsstraf i alle fire tilfælde, skriver TV 2 på sin hjemmeside.

 

Influencer blandt de tiltalte

En af de tiltalte er den såkaldte influenceren Ahmad Elchaabi, som står bag Ahmarni Production.

 

Han har på de sociale medier flere gange bekræftet, at han er tiltalt.

 

I en video, som han delte på Snapshot, sagde han blandt andet om Israel, at:

 

”Der bor stadig folk dernede,” og fortsætter smilende efter en kort pause:

 

”Som stadig ikke er blevet flækket, men 250 stykker, det er ikke helt dumt,” fastslår han og bryder ud i dans. Se videoen her.

 

Sagen mod Ahmad Elchaabi var i dag for Byretten i København.

 

Her sagde han ifølge TV2 news blandt andet, at han ikke vidste, at de 250 myrdede israelere var civile. Han troede, at der var krig og at de var soldater. Og videre:

 

Han får informationer fra de sociale medier og bør ikke straffes for, at han ikke læser nyheder, sagde han0.

 

Svar til Lars Løkke: ”Jeg er mega glad”

Den anden af sagerne handler om et svar, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fik i november.

 

Under et fakkeltog til støtte for Israel og ofrene den 7. oktober stod nogle propalæstinensiske kvinder og råbte imod fakkeloptoget ved Christiansborg.

 

Lars Løkke gik hen dem. Her spurgte han dem, om de var vrede over terrorangrebet mod Israel.

 

En af de tiltalte svarede, at det forholdt sig stik modsat. Hun svarede ifølge anklageskriftet:

 

”Nej, det er jeg ikke. Det er jeg virkelig ikke. Jeg er mega glad for, at Hamas tog den beslutning den 7. oktober” .

 

Et super angreb

I den tredje sag udtalte en demonstrant under en demonstration på Den Røde Plads på Nørrebro, at Hamas gennemførte et super angreb.

 

Det skete under et interview med BT, hvor vedkommende blandt andet udtalte, at:

 

”Det er et super angreb. Vi er meget glade for det.”

 

På et efterfølgende spørgsmål om, hvorvidt de unge mennesker, der var til musikfestival, havde fortjent at dø, lød det:

 

”Det er alle jøder, jøder og Israel skal væk. Det er ikke deres land. Det er vores Palæstina.”

 

Hizb ut-Tahrir demonstration

Den fjerde sag, drejer sig om en tale, som et medlem af Hizb ut-Tahrir holdt under en demonstration på Den Røde Plads i november.

 

 

I talen beskriver tiltalte blandt andet, hvordan handlingerne 7. oktober viste Israels skrøbelighed.

 

En kendsgerning, som den tiltalte opfordrede de fremmødte til at gøre til et evigt minde, der skal læres videre til deres børn.

 

”Og denne her styrke, vi er vidne til. Det er kun en promille af, hvad vi er i stand til,” lyder et lille uddrag af den del af talen, som anklagemyndigheden mener handler om billigelse af terror.

.

De tiltalte nægter sig skyldige i de rejste tiltaler.

 

Flere sager er på vej

De nuværende fire sager om billigelse af terror, er kun starten på en række sager, som nu efterforskes.

 

Ifølge den sene optælling er 67 sager registreret.

 

Af dem er de elleve dog trukket tilbage, da Statsadvokaten i København har vurderet, at der ikke var tale om kriminelle ytringer.

 

En trussel mod demokratiet

Hos anklagemyndigheden ser man på disse sager med stor alvor, understreger specialanklager Søren Harbo.

 

”Det er meget alvorlige sager, fordi billigelse af terrorangreb handler om undergravning af de demokratiske samfund, og der er risiko for, at det kan inspirere til yderligere terrorisme,” siger Søren Harbo til TV 2 News.

 

Læs mere her:

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2024-02-14-influencer-for-retten-for-snapchat-video-om-hamas-angreb

Del på Facebook