To udlændinge henvendte sig til grænsekontrollen – det blev dyrt for dem

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Mandag klokken 14.50 henvendte to udenlandske mænd sig til politifolkene i indrejsekontrollen i Rødbyhavn for at få noget information om færgebilletter.

 

De virkede imidlertid lidt ude af balance.

 

Da politiet undersøgte den ene, en 35-årig mand, havde han en ulovlig foldekniv med.

 

Den anden, der er 42 år gammel, havde en enkelt ampul med anabolske steroider på sig.

 

Måtte til lommerne

Den 35-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven og fik en bøde på 3.000 kroner, som han betalte med det samme.

 

Den 42-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler og måtte betale en bøde på 1.000 kroner.

Del på Facebook