Det danske ansvarsløse samfund er dyrt for alle! Regningerne hober sig op!

Getting your Trinity Audio player ready...

På Møns Klint var der 9.1.24 et jordskred, som dannede en halvø ud i vandet, og 22.1.24 var der et jordskred ned over jernbanen nord for Horsens, hvilket gav problemer for togtrafikken. Pga. de menneskeskabte klimaændringer vil vi fremover få et vådere klima med flere jordskred.

 

Der har været 3 istider i Danmark, og den seneste for ca. 12.000 år siden formede vort nuværende landskab med forskellige jordaflejringer, og der findes i dag geodætiske kort over de forskellige jordlag. Det burde således være let at finde ud af, hvor der fx er ler i jordbunden, så man ved, hvor der evt. kan opstå jordskred som det ved Nordic Waste nær Ølst i Randers kommune.

 

Kommunen har ønsket mere industri og arbejdspladser, men har ansvaret for at have givet tilladelse til Nordic Waste, hvis ejere har ansvar for at overholde regler og ikke tage for meget jord ad gangen til rensning. Tilsyn og påbud har ikke været tilstrækkelig og vist ikke fulgt, så nu står skatteborgerne med regningen for oprydning. Det er en ekstra finte, at nedgravede mink er med i den forurenede jord. Prisen skal nok lægges til regningen på de ca. 30 mia. kr. til minkavlernes erstatning.

 

Vi er ikke engang færdige med oprydning efter Cheminova og Grindstedværket, hvilket har stået på i over 60 år. I 2015 var kampen om regningen fra Cheminova stadig i gang. Hovedaktionæren tilbød at betale 125 mio. kr. mod, at staten overtog resten af udgifterne til oprydning. I Grindsted er jorden stadig forurenet, og forurening kan være årsag til de mange tilfælde af sygdommen ALS i området.

 

Hvad angår Grindstedværket er det paradoksalt, at det bl.a. producerede vitaminpiller til at gøre folk sunde, samtidig med at værkets spildevand forgiftede folk. I 2020 blev der på finansloven afsat 630 mio. kr. til oprensning af gamle forureninger i Danmark. Dvs. staten påtager sig ansvaret og betaler, mens man hele tiden proklamerer, at forureneren skal betale. Det bør være et kommunalt ansvar kun at give tilladelser til industri, der ikke efterlader skader på folk, natur og miljø i området. En grøn omstilling kan på samme måde ende med en oprensning af forurening fra vindmøller og solceller.

 

I Danmark har vi en lov, der står over andre love – ja selv grundloven må vige. Det er Janteloven, der med sine 10 bud blev skabt af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose (1899-1965), fx: Du skal ikke tro, du er noget. – Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.

 

Efter Janteloven anses Torben Østergaard-Nielsen, der ejer en stor del af Nordic Waste, for at være næsten kriminel, ellers ville han vel ikke være så rig. Rige danskere betragtes ikke som dygtige entreprenører, som de ville være blevet i USA og andre lande, men nærmest som forbrydere. Det gælder nok ikke russiske oligarker, for i et socialistisk land er alle lige, men nogle er måske mere lige og rige end andre. Det kan man læse mere om i George Orwells: Kammerat Napoleon!

 

Energiselskabet CIP vil sammen med nogle pensionsselskaber investere 2200 mia. kr. i energiøer og vindmølleparker. Energiøerne var ellers lagt på is af regeringen, da de ville blive for dyre og ikke i sig selv kunne producere energi, og en fordeling af energi kunne en gammel olieplatform jo stå for.

 

Vind og sol kan ikke dække energibehovet og heller ikke gøre Danmark klimaneutral. Inden man er færdig med projektet, er tusinder af vindmøller og solceller udtjente og skal skrottes, og hvem skal tage ansvar for dette forureningsproblem. CIP kan gå konkurs, og de ældre kan miste deres pension.

 

Den grønne omstilling kan kun bekæmpe klimaændringerne, hvis atomkraft bliver inkluderet. I fremtiden vil der være behov for 40-50% mere energi, og vi kan bedre hjælpe fattige lande, hvis vi får gang i små MSR reaktorer, der fylder som en container og kan sættes op overalt – selv under jorden – og kan bruge eksisterende elnet. Hvis vi ikke skal ødelægge naturen og forbruge alle resurser til vind og sol, skal klimaplanen ændres. Vi skal støtte Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, som allerede er klar til at teste deres reaktorer og starte produktion fra 2028. Modsat Janteloven skal vi tro, vi er noget, når vi med MSR reaktorer kan bekæmpe klimaændringerne.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook