Getting your Trinity Audio player ready...
|
Blot en uge efter at hun var kommet til Danmark, blev hun anholdt og er nu varetægtsfængslet.
Hun er den yngste af de i alt fire søskende i alderen 20 -26, der nu er anholdt og sigtet for i flere døgn at have spærret deres jævnaldrende bror inde i et pultekammer i deres fælles lejlighed i Brøndby.
Det var den ene af søstrene, der ifølge eget udsagn var initiativtager til indespærringen, skriver Ekstra Bladet, som har fået indsigt i retsbogen.
Blev pisket seks gange, fordi han råbte om hjælp
Alle fire søskende er ifølge Ekstrabladet ”sigtet for i forening og efter forudgående aftale at have holdt deres bror indespærret på grund af hans seksualitet.”
Den søster, der i retten betegnes som den dominerende, er desuden sigtet for han have slået ham seks gange med en ledning på kroppen, efter han havde råbt om hjælp.
Piller skulle give ham modet til at være homoseksuel
Den dominerende søster, som var eneste, der ville udtale sig i retten, erkendte dog, at hun i kortere perioder låste sin bror inde på et værelse.
Da hun blev anholdt, havde hun forklaret, at indespærringen af broderen skyldtes, at han var homoseksuel
Den forklaring ændrede hun ifølge Ekstra Bladet i retten, hvor hun benægtede, at det handlede om, at han var homoseksuel, selvom familien er muslimer.
Via en tolk forklarede hun, at han blev indespærret på grund af stofferne, ’der var piller, der gav ham modet til at være homoseksuel’, samt at han dyrkede sex med flere på én gang.
Alle fire søskende, der nægter sig skyldige, er blevet varetægtsfængslet frem til 10. oktober.
Læs mere i om sagen i Ekstra Bladet her:
https://ekstrabladet.dk/krimi/soester-i-retten-derfor-laaste-jeg-min-bror-inde/9959903
Læs også: