Vi skal tvinges til at have lyst til at være solidariske med hele verden

Arkivskærmprint / You Tube
Getting your Trinity Audio player ready...

I øjeblikket bombarderes vi af EU, FN, Amnesty International og af Dansk Flygtningehjælp til at droppe vores retsforbehold, så Danmark kan deltage i migranternes indmarch. TV-fladerne oversvømmes med tårepersende historier.

 

Herregud, bare en million migranter

Dansk Flygtningehjælp mener, at EU’s 500 millioner sagtens kan absorbere én million migranter (det er antallet, der indtil nu i 2023 har invaderet EU), hvis vi bare alle sammen er solidariske.

 

Og det er da korrekt, at én million én gang for alle og smurt tyndt ud over samtlige EU-lande ikke ville fylde meget.

 

Men så kommer familiesammenføringerne. Lavt sat er der nok tale om 2 millioner, altså i alt 3 millioner. Og bemærk, ikke én gang, men år ud og år ind.

 

Ifølge UNHCR er der 118 (et hundrede og atten) millioner migranter, der står på spring for at komme til det forjættede kontinent.

 

Hvornår regner man med, at de 500 millioner oprindelige europæere opgiver ævred og overlader kontinentet til Afrika og Stormellemøsten?

 

Hvordan man ødelægger et helt kontinent

”Masseindvandring er et af de mest magtfulde redskaber at anvende til destabilisering af de europæiske nationer. Strategien er at dele og herske, og fordi Europa er fyldt med demoraliserede skvat, er der intet, der nogen sinde vil ændres. Vi forholder os bare passive og iagttager, at vores børn bliver knivstukket i parker” (min oversættelse).

 

Skrevet af den hollandske filosof Eva Vlaardingerbroek. https://twitter.com/EvaVlaar/status/1668693081439318016

 

Politikere for hvem Danmark er for småt

Mens vi taler om demoraliserede skvat, så må De Radikale da også nævnes. Uden tanke for sit land og den befolkning partiet er valgt til at tjene, kan De Radikale nemlig se storheden i masseindvandringen fra Afrika og Mellemøsten.

 

Også enkeltpolitikere hører med i denne kategori, f.eks. den konservative Pernille Weiss. Som et løsgående missil har partiet nu sat hende på tålt ophold i EU-Parlamentet. Officielt fordi hun er en elendig leder af sin lille flok. Uofficielt, fordi hun modsat sit parti ønsker 10 millioner fra ikke-vestlige lande til Europa. Det har ikke hjulpet hende, at hun har forsøgt at trække i land og har bedyret, at det skam slet ikke var det, hun mente.

 

Socialdemokratiet har mig bekendt ikke udtrykt noget ønske om at afskaffe retsforholdet, men når regeringsmagten deles med Moderaterne, med Projekt Løkke Rasmussen i spidsen, hvis vælgere overvejende er erhvervsfolk, der ”mangler hænder”, kræver det hår på brystet at holde det parti stangen. Skulle erhvervslivet ikke kunne bruge et par hundrede tusinde af dem, gør det ikke noget, for der står en lydig befolkning, der som sædvanligt (omend kun nødtvungent) påtager sig  ansvaret for og forsørgelsen af de nye ”medborgere”.

 

Hvor vover de at ignorere 1983-loven, der var begyndelsen til enden for vores land? De ønsker på trods af befolkningens modstand at fortsætte med at importere 50 års beviseligt inkompatible folkemasser fra Afrika og Stormellemøsten.

 

Selv om jeg ikke et øjeblik tror på, at de ovennævnte politikere har siddet en aftentime i et afsondret lokale og konspireret om, hvordan de bedst kunne få den danske befolkning udskiftet, resulterer alt, hvad de foretager sig, i lige netop det. For egen vindings skyld.

 

EU’s uformåen

Som bekendt er det ikke lykkedes EU at forhindre indtrængende migranter fra alverdens lande at forcere EU’s ydre grænser, hvilket ellers var betingelsen for at fjerne alle indre grænser. Se DKA her.

 

EU har ingen anelse om, hvad man skal stille op med synkefærdige pramme, der, fyldt til randen med migranter, i døgndrift forsøger at nå frem til EU over Middelhavet.

 

Grækenland, Spanien og især Italien ligger alle i frontlinien. Det er svært ikke at tænke: stakkels de lande og dét, de må stå til mål for. Ene og alene på grund af EU’s manglende evner til effektivt at beskytte de ydre grænser.

 

Bådsejladserne koster mange menneskeliv og beriger menneskesmuglerne, men det indlysende, nemlig at sejle migranterne tilbage, hvorfra de kom, åbne et kontor på ambassaderne i ”asyllandene” til behandling af asylanmodninger, har EU og medlemslandene åbenbart ikke haft tanke for.

 

I stedet fortsætter søredningstjenesterne og opildner dermed horder af afrikanere og andre af MENAP-landenes befolkninger til at forsøge lykken på det europæiske kontinent. MENAP står for Mellemøsten, Afrika og Pakistan.

 

Så må EU finde på noget andet. Visionen er, at samtlige nationalstater i EU skal åbne deres hjerter over for disse landes overskudsbefolkning og dermed vise ”obligatorisk solidaritet”.

 

Obligatorisk solidaritet

Obligatorisk solidaritet? Det er to gensidigt udelukkende termer og en eufemisme for tvang. Det er ikke muligt at tvinge nogen til at være solidariske. Enten har man lyst til at være solidarisk eller også har man ikke.

 

Men også det har EU råd for. Hvis lysten mangler, skal medlemsstaterne straffes med betaling af 20.000 euro pr. migrant, der afvises. En økonomisk pålagt straf til genstridige EU-medlemsstater er langt lettere end at sikre de ydre grænser. For det har EU for længst vist, man ikke har formået.

 

Ifølge Jyllandsposten har EU’s medlemslande godkendt forslag til fordeling af byrden bortset fra Polen og Ungarn, der har nægtet at deltage i EU’s udemokratiske tvangsforanstaltninger.

 

Med det danske retsforbehold er vi ikke med i EU’s sidste nye påhit. Eller er vi?

 

Ny migrationspagt og ny asylpolitik

I dette link kan læses, hvor meget og om overhovedet det er muligt for Danmark at holde sig udenfor  ”solidaritetsbestemmelser” (en eufemisme, som EU-Kommissionen har fundet på som erstatning for tvang).

 

https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/ny-asyl-og-migrationspagt

 

”Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af dette forslag, men da der er tale om en viderebygning af Schengen, vil Danmark inden for seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle beslutte, om forslaget skal gennemføres i dansk lovgivning.

 

Nogle dele vil gælde for Danmark, andre vil ikke. Danmark står uden for asyl og migrationsområdet pga. retsforbeholdet, men er omfattet af Dublinforordningen gennem en parallelaftale fra 2006. Dele af dette nye forslag er en videreudvikling af Dublinforordningen. Parallelaftalen har en bestemmelse som gør det muligt for at tilslutte sig ændringer af Dublinforordningen efterfølgende. Vælger Danmark ikke at tilslutte sig de relevante ændringer, kan de andre lande overveje, hvorvidt parallelaftalen skal opsiges. Hidtil har Danmark tilsluttet sig alle ændringer af Dublinreglerne.”

 

Ja, hvad har Danmark ikke tilsluttet sig gennem tiderne? De andre landes trusler om eventuelt at opsige Danmarks parallelaftale kan vist godt rejse spørgsmålet: Er vi med eller er vi med ikke?

 

Ny hurtig grænse- og hjemsendelsesprocedure

Det er velkendt, at det stort set er umuligt at slippe af med migranter igen, når de først er kommet ind i Europa. De har ingen identitetspapirer, eller de vil ikke hjem, eller deres lande vil ikke modtage dem, medmindre de kommer frivilligt, eller de kan fortælle om drabelige straffe, hvis de ender i deres eget land.

 

Men EU har åbenbart fundet et columbusæg, så migranter, så snart de får afslag på asyl, hurtigt vender snuden hjem. Var det ikke en idé at åbenbare dette mirakel for alle EU-landene, som må bekoste uønskede migranters forsørgelse i årevis.

 

Når man scroller ned i ovennævnte eu-link, ser man følgende passus for lande, der prøver at undslå sig tvangen: ”De kan modtage migranter, der opholder sig illegalt i det pressede EU-land.”

 

Opholder sig illegalt? Jamen, hvad skete der lige med den hævdede hurtige hjemsendelsesprocedure? Altså endnu engang ”Promises, Promises”.

 

Opskriften på krig

Politikernes skalten og valten med de lande, de var og er valgt til at tjene, hvorved de uopretteligt har ødelagt nogle af de mest velordnede lande i verden, er opskriften på krig.

 

SwebbTube kan man høre opfordringen: ”Politikerna borde gråta i TV och be folket om förlåtelse” over, at de har ødelagt Sverige.

 

Også Morten Messerschmidt mener, at danskerne fortjener en undskyldning for ødelæggelse af vores engang så dejlige land.

 

Selv om undskyldninger nok ville være en sølle plaster på såret, hvis ikke der handles på det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…