“Vi skal passe bedre på dem, der passer på os”, er nyt S-slogan, men hvem er det, der passer på hvem?

Sådan lyder en ny reklame, indrykket og – forhåbentlig også – betalt af Socialdemokratiet, og ikke af de danske skatteydere – via regeringen. Men hvem er det, der passer på hvem? 

 

Vi passer på hinanden
Sådan lød en tidligere velfærdsreklame fra socialdemokratiet. Men man bliver lidt forstemt over begge slogans. For ingen af dem er realistiske, men en misvisende reklame for, hvad både den nuværende og den forrige regering har misbrugt befolkningens skattekroner til. Set i bakspejlet ser det ud, som om de har villet lokke mindre enkeltgrupper af borgere ind i stemmekvægsbokse ved at lege julemand i utide.

 

Unødige udgifter
At passe på hinanden er et smart slogan. Men indtil videre synes politikerne mest at have haft øje for ting udenfor landets grænser, og satset på fremtidig politisk stigning i graderne. Nogle gode relationer til udlandet er godt, men flere ting har mest lignet lettere gedulgt kampe for egne interesser, eller for at få placeret danskere på de mange forskellige – ind imellem – ubesatte troner og topposter. 

 

Gavmildhed
Danmark er rigere end politikerne har haft overblik over. Men det bøder lidt på de mange udgifter, som den smalle regering rundhåndet har kunnet prale med. Men Ulandshjælpen fortsætter uanfægtet. Også selvom pengene nogle steder går i korrupte lommer. Vi yder rimelig, god og gavmild hjælp til Ukraine, vi accepterer EU-kontingentforhøjelser, vi medvirker til øget oprustning i Nato, vi køber milliarddyre kampfly, og lejer amerikanske fly, da de bestilte ditto ikke lige kan leveres pr. omgående. 

 

De lavestlønnede
På den seneste reklame om at passe bedre på dem, der passer på os, er et billede af en yngre kvinde, der støtter en ældre herre under armen. Begge smiler, for det jo skal se ud, som om der nu endelig er gode grunde til at være glade i de grupper, som alt for længe har manglet de lønforhøjelser, som viste, at vi her i landet virkelig ville passe godt på de ældre og plejekrævende. 

 

Frygten for hvad?
Regeringens charmeoffensiv tyder på, at man endelig har hørt skrigene fra himlen, og nu gerne vil gøre noget ved det. Bruge penge på landets egen velfærd. Det har taget tid, men der er jo også tre forskellige partiprogrammer at tage hensyn til. Men nu skal der så passes på Danmark. Også uden militære trusler eller noget at frygte. Lige bortset fra den galopperende og fortsat tilladte islamisering af vort demokrati. Og selvfølgelig også lidt for, at den nuværende regering får lov at sidde en hel valgperiode ud. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…