Troels Lund skifter ud blandt Venstres syv ministre – men uden en skarpere værdipolitik hjælper det næppe

Troels Lund Poulsen blev valgt til formand på Venstres landsmøde 18. november og har nu valgt nye V-ministre - Stephanie Lose er en af dem (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Getting your Trinity Audio player ready...

Regeringen foretager i dag en regeringsrokade efter formandsskiftet i Venstre.

 

Rokaden omfatter kun Venstre-ministre.

 

Troels Lund Poulsen har villet bruge sin nye magt som partiformand til at sætte et nyt hold af ministre.

 

Partiet har fortsat syv ministre i regeringen.

 

Men Morten Dahlin, Stephanie Lose og Mia Wagner er kommet med som nye ministre.

 

Nuværende kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V) og digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) er ikke længere på ministerholdet. De bliver ofret, fordi Troels Lund skulle vise handlekraft.

 

Venstre er hårdt presset af Inger Støjbergs Danmarksdemokrater, der støt og roligt går frem i meningsmålingerne. Her ligger de efterhånden konstant over Venstre.

 

Desuden har Lars Løkkes Moderaterne gjort indhug i Venstres stemmetal.

 

Derfor har Venstre brug for at gøre noget.

 

Men nye navne gør det næppe alene.

 

Venstre har brug for at skærpe sin politik. Venstre er blevet næsten usynlig i værdipolitikken.

 

Under Anders Fogh Rasmussen tog Venstre teten i udlændingepolitikken og gennemførte en række stramninger.

 

Nu er Venstre næste tavse, når det gælder den stramme udlændingepolitik og fremstår nærmest som halehæng til Socialdemokratiet.

 

Blandt de borgerlige partier er det nu partierne uden for regeringen der kan se behovet for stramninger blandt andet fremkaldt af radikaliseringen i kølvandet på krigen i Mellemøsten: Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, De Konservative og Danmarksdemokraterne har alle været på banen.

 

Et andet afgørende område er uddannelsespolitikken. Det faglige niveau styrtdykker flere steder og fraværet er tårnhøjt. De unge svigter de faglige uddannelser og bliver i stort tal optaget på gymnasierne. For blot at nævne nogle af problemerne i dansk velfærds flagskib.

 

I retspolitikken hører man heller ikke meget til Venstre, selv om det er et kerneområde.

 

Og i velfærdspolitikken, hvor Venstre traditionelt har slået på konkurrence som et helt nødvendigt redskab, hører man heller ikke meget til partiet.

 

Lige nu handler Venstres politik i den grad om landbruget og CO2 afgift.

 

Partiet mangler et projekt, der omfatter de store værdipolitiske udfordringer i samfundet.

 

Her hjælper et par nye navne ikke.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…