62-årig kvinde dræbt af polsk vanvidsbilist, der kørte op bag i hendes bil – nu er hammeren faldet

Storebaelt.dk

En enig domsmandsret ved Retten i Næstved viste ingen nåde og barmhjertighed, da en 32-årig polsk mand i går fredag blev dømt for vanvidskørsel.

 

Otte års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandig samt konfiskation af begge hans biler i en sag, der af retten blev betegnet som ”et ekstraordinært groft tilfælde af vanvidskørsel.”

 

En vanvidskørsel, der blandt andet sluttede med et trafikdrab, hvor en ægtemand mistede sin 62-årige hustru.

 

Vanvidskørsel med spiritus, kokain og hash i blodet

Den hasarderede kørsel fandt sted en 27. august 2022, hvor den 32-årige polak i en bil uden bremseevne med høj hastighed kørte fra Odense og til Korsør via Storebæltsbroen.

 

Under kørslen, hvor han var påvirket af både spiritus, kokain og hash, udsatte polakken på motorvejen mange trafikanter for fare og begik flere grove færdselsovertrædelser.

 

Den 50 kilometer lange køretur fik en brat afslutning, da han ved betalingsanlægget i Korsør med stor fart kørte op bag i en anden bil, hvor der sad et ældre ægtepar.

 

Ved sammenstødet kom den 62-årige kvindelige passager i den påkørte bil så alvorligt til skade, at hun senere afgik ved døden.

 

– Det er heldigvis sjældent, at vi ser så grove sager om vanvidskørsel med et så tragisk udfald. Men der er tale om et meget groft eksempel på vanvidskørsel, og derfor er jeg også meget tilfreds med rettens resultat,” siger anklager Laura Rahbek Nielsen og fortsætter:

 

”Retten har med dommen sendt et klart signal om, at denne form for vanvidskørsel ikke accepteres.” siger mødende anklager Laura Rahbek Nielsen.

 

Den dømte blev anholdt og sigtet umiddelbart efter uheldet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør, og har været varetægtsfængslet lige siden.

 

I dommen indgår også, at polakken skal betale en erstatning på 75.000 kroner til den efterladte ægtemand.

 

Er to gange tidligere dømt for vanvidskørsel

Den nu dømte og udviste polak er to gange tidlige dømt for vanvidskørsel henholdsvis den 5. september 2021 og den 27. august 2022

 

Under den første vanvidskørsel den 5. september 2021 forsøgte polakken tidligt om morgenen at køre fra politiet med en alkoholpromille på 1,13.

 

Det skete med en fart på op til cirka 220 kilometer i timenpå motorvejen ved Vejle og med hastigheder op til 130 kilometer i timen gennem Vejle by.

 

Ligeledes kørte han med høj hastighed fem gange over for rødt lys og standsede først, da det lykkedes for politiet at ødelægge bilens dæk.

 

Så når anklager Laura Rahbæk Nielsen udtaler, at ”Retten har med dommen udsendt et klart signal …” ville det have været mere præcist formuleret, hvis hun havde udtalt, at:

 

”Det er på høje tid, at retten nu udsender et klart signal …”

 

Kilder til denne artikel er domstol.dk, politi.dk

 

Læs også tidligere artikler i Den korte Avsi om vandvidsbilister Her og Her

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…